16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 18.495,-
FRA 13.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fordele ved oplevelsesrejser - fast pris og afrejsedato

Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.

Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen, og sørget for transport fra A til B på rejsen.

Oplevelser
Spændende ture på destinationen i mindre grupper, men også en masse frihed til oplevelser på egen hånd.

Vi har lavet en tur til dig, der elsker kombinationen af by og strandliv krydret med lidt eventyrlige naturoplevelser. Du starter med at besøge skønne Bangkok, hvor du kan udforske livet langs floden, shoppe og nyde fantastisk thai streetfood. Mens du er her, kan du vælge mellem en cykeltur eller en bådtur, som tager dig med til områder i Bangkok, du normalt ikke ellers ville opleve. Når mørket sænker sig over pulserende Bangkok, skal du på en Tuk-Tuk-tur til Chinatown, hvor du også smager noget af Bangkoks eksotiske street food. Dit hotel ligger godt i Silom området - ikke langt fra Chinatown, Lumpini park og Chao Phraya floden.

Derefter går turen til junglen ved Sai Yok National Park, hvor mange skønne naturoplevelser venter. Du skal bl.a. på sejltur med frokost på floden Kwai og bo i flydende bungalows. Efter Sai Yok har du et kort stop i Thailands gamle hovedstad Ayutthaya, inden du kan vaske støvet af i det skønne hav omkring Koh Chang og opleve rolige, charmerende og uspolerede Koh Kood.

På denne rejse kan du glæde dig til;
• Unikke og spændende ture i Bangkok
• Glamping i Sai Yok National Park
• Oplevelser i junglen i Sai Yok National Park
• Thailands 3. største ø - Koh Chang
• Skønne uberørte Koh Kood

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt, men vi har valgt at lægge disse afgange i perioden december til april, hvor det er udenfor monsuntiden.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang fra København
Du rejser i dag fra København mod Bangkok.
2. dag: Ankomst Bangkok
Velkommen til Thailands pulserende hovedstad Bangkok. Efter du har hentet din bagage, fortsætter du til ankomsthallen, hvor du mødes med din engelsktalende guide. Med minivan går turen nu til Silom-området i Bangkok. Her skal du bo de næste par dage. Resten af dagen kan du akklimatisere dig, snuppe en tur i poolen eller begive dig på opdagelse i de små gader omkring hotellet, hvor du også kan forkæle dig selv med en omgang skøn massage. Overnatning på hotel Grand Sathorn.
3. dag: Tuk-tuk-tur med streetfood-oplevelse i Chinatown
Nyd en stille morgen og eftermiddag på egen hånd. Du kan for eksempel spadsere op for enden af Silom Road til Lumpini Park, hvor du undervejs passerer streetfood-boder, et hindu tempel og mange små butikker. Der er også tid til at opleve nogle af Bangkoks mest kendte seværdigheder, som Grand Palace, Wat Pho eller Wat Arun. Efter nogle timer på egen hånd, er der nye og spændende oplevelser i Bangkok. Sidst på eftermiddagen mødes du i lobbyen på dit hotel med din engelsktalende guide. Du skal med tuk-tuk og opleve Bangkoks ”Old Town”, der ligger ud til floden Chao Phraya. Turen kommer forbi streetfood-boder, hvor thaierne selv spiser, og ind i hjertet af Chinatown, hvor kvarterets hemmeligheder skal udforskes. Turen fortsætter til Golden Mount-templet, hvor du kan opleve en 360 graders udsigt til Bangkoks gamle bydel, og der bliver også mulighed for at se Grand Palace udefra, hvor det lyser op i aftenmørket. Turen varer cirka fire timer, og du kan fortsætte med at udforske Chinatown og ”Old Town” på egen hånd eller tage hjem på hotellet og gøre klar til i morgen. Overnatning på hotel Grand Sathorn.(M,A)
4. dag: Sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok
Du har hjemmerfra valgt én af følgende ture: sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok. Begge ture starter efter morgenmaden og varer ca. 3-4 timer, så du har eftermiddagen og aftenen på egen hånd til at opleve mere af Bangkok. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.(M)
Sejltur på Bangkoks floder
Efter morgenmaden skal du mødes med din guide, der vil følge dig ned til floden, hvorfra du boarder en "longtail"-båd. Det er dejligt at nyde den friske brise fra floden, mens du sejler ned ad Chao Phraya - hovedfloden i Bangkok. Du kan nyde Bangkoks skyline, inden båden drejer ned ad de små bifloder kaldet "klongs". Du sejler forbi lokale træhuse bygget på pæle, hvor vasketøjet blafrer i vinden, der spilles thaimusik på radioen og dagligdagslivet leves. Første stop er Wat Khun Chan-templet, inden turen fortsætter til Artist Village med gamle træbroer, en gammel barber, vintage plakater og en fredfyldt stemning. Her kan du også fodre den hellige catfish og begejstres af synet, når hundredevis af fisk kommer til overfladen. På Chao Phraya floden sejler du tilbage mod to af de store sightseeing steder i Bangkok - The Grand Palace og Temple of Emerald Buddha. Din tur ender ved templerne, hvor du eventuelt kan tage ind og se Bangkoks store berømte templer, udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
Cykeltur i Bangkok
I dag skal du ud på en aktiv tur rundt i Bangkok. Efter morgenmaden starter din tur i Sukhumvit-området, hvorfra du på cykel oplever storbyens mange ansigter. Du bliver blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown”, igennem Khlong Toey markedet og slumkvarterer og slutter af med en sjov udfordring af balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng, der også kaldes ”Bangkoks lunger”. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne. Efter du - og din cykel - har krydset floden i langbåd, cykler du rundt på smalle cementstier, der er bygget på pæle i klongerne og udgør et omfattende stisystem. Her er højhusene erstattet med palmer og trafikstøjen med fuglesang – en helt anden side af Bangkok end den de fleste rejsende oplever. Din tur ender ved Sukhumvit-området, og du har eftermiddagen og aftenen til at udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
5. dag: På eventyr til Sai Yok National Park
I dag forlader du Bangkok og skal på en smuttur på landet, hvor du skal bo to nætter på flydende hoteller omgivet af naturens lyde, fuglefløjt og ro. Du mødes med din chauffør i lobbyen og kører mod Sai Yok National Park - cirka fire timers kørsel. Sai Yok er en del af et kæmpe skovområde på omkring 18.000 km2 med 19 fredede områder i både Myanmar og Thailand. Den bjergrige region er dækket af skov og bambus, hvor mange af træerne langs floden er teaktræer. Her er vilde elefanter, aber og hjorte, og rygtet siger, at der måske er et par vilde tigre dybt inde i skoven. Ved ankomst til nationalparken bliver du budt velkommen af familien, der driver de flydende bungalows og den flydende restaurant. Din frokost bliver serveret på en flydende tømmerflåde, der trækkes af en longtailbåd. Her kan du nyde et veltillavet måltid omgivet af junglens lyde, inden du måske bliver fristet til et dyp i floden. Aftenen kan nydes med et slag kort eller en god bog i en hængekøje, inden det er tid til at krybe til køjs. Overnatning på Krits Rafthouse flydende bungalow (kun med fan).(M,F,A)
6. dag: Skønne River Kwai
Efter en dejlig morgenmad er det tid til en afslappende tur ned ad floden med Long Tail båd. Naturen, du cruiser langs, er helt uberørt, og stilheden brydes kun af fuglefløjt og abernes slagsmål om frugterne i junglen. Efter ca. en time ankommer du til Hintok River Camp, hvor du skal overnatte. Resten af dagen kan du slappe af, bade i floden eller tage på mindre hikes i området. Du kan også forkæle dig selv med et dyp i Hintok River Camps naturlige pools, der køler godt i varmen. Er du til ”action”, så er der mulighed for at leje MTB bikes eller prøve zipline i trætoppene. Om aftenen er der lækker BBQ-middag på Hintok River Camp. Overnatning på Hintok River Camp i Superior Safari telt.(M,A)
7. dag: Ayutthaya
Nyd morgenmaden på Hintok River Camp. Derefter er det tid til afgang mod Thailands gamle hovedstad - Ayutthaya. Turen tager ca. fire timer, og du har ved ankomst til Ayutthaya tid til at udforske byen på egen hånd. Hen på eftermiddagen skal du på en guidet tur til de smukke, gamle stentempler, der kendetegner byen. Templerne minder i stil om de berømte templer ved Angkor Wat i Cambodia. Turen foregår dels i tuk-tuk, long-tail-båd og til fods, hvor du besøger en del forskellige templer. Turen afsluttes ved det imponerende Watchaiwatthanaram tempel, der danner en perfekt kulisse til solnedgang i Ayutthaya. Overnatning på hotel Classic Kameo.(M)
8. dag: Videre til Koh Chang
I dag er det tid til ø-stemning og sand mellem tæerne. Transporten fra Ayutthaya til du er fremme ved dit hotel på Koh Chang tager i alt seks til syv timer. Båden til Koh Chang sejler fra Trat på fastlandet, og tager ca. 30 minutter. Hop en tur i bølgerne og nyd dagens sidste solstråler på stranden eller i hotellets pool, når du er velankommet til dit hotel. Overnatning på Koh Chang Kacha i seaside deluxe bygning. (M)
9-11. dag: Koh Chang
Nyd de næste par dage på egen hånd på Thailands tredje største ø. Du kan spise dejlig seafood, tage på udflugt til et af øens vandfald eller på snorkeltur til de omkringliggende små øer. Overnatning på Koh Chang Kacha i seaside deluxe bygning. (M)
12. dag: Videre til Koh Kood
I dag skal du med færgen et par timer til Koh Kood - en uspoleret perle i Thailand, der på trods af øens størrelse fortsat byder på en atmosfære, der emmer af ro og afslapning. Du skal bo på Koh Kood Beach Resort, hvor du kan nyde livet og slappe af i skønne tropiske omgivelser - resortet har en hyggelig og familiær atmosfære. Koh Kood Beach Resort har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt, Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby. Resortets faciliteter inkluderer desuden en dejlig swimmingpool, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr og gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan du samtidig nyde de spektakulære solnedgange over havet. Overnatning på Koh Kood Beach Resort. M)
13. - 14. dag: Afslapning på Koh Kood
Tiden de næste to dage er til ro og afslapning. Trænger du til en strandpause, kan du f.eks. cykle eller trekke til øens kuperede grønne hjerte. Vejnettet er endnu ikke fuldt udbygget, men det er en god og sjov oplevelse at leje en scooter og køre rundt til nogle af de små hyggelige fiskerlandsbyer på øen, hvor du kan købe nyhøstede ananas og vandmeloner. Overnatning på Koh Kood Beach Resort.(M)
15. dag: Rejsen i Thailand er ved at være slut, og hjemrejsen påbegyndes
Din rejse lakker mod enden, og det er tid til at vende næsen hjemad. Du bliver hentet på dit hotel og sejlet samt kørt til Bangkok Lufthavn, hvorfra du flyver mod Danmark. Transferen tager 6-7 timer. (M)
16. dag: Ankomst København
I dag lander du i København med en masse dejlige oplevelser og indtryk fra skønne Thailand.

Overnatninger

3 overnatninger på Hotel Grand Sathorn, Bangkok - Deluxe værelse
1 overnatning på Krits Rafthouse flydende bungalow, Sai Yok - Standard Bungalow (kun med fan)
1 overnatning på Hintok River Camp, River Kwai - Superior Safari Telt med (med aircon)
1 overnatning på Hotel Classic Kameo, Ayutthaya - Deluxe værelse
4 overnatninger på Kacha Resort, Koh Chang - Seaside deluxe værelse i seaside bygning uden havudsigt
3 overnatninger på Koh Kood Beach Resort, Koh Kood - Bali Bungalow

Bemærkninger

Valg af sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok skal senest træffes 60 dage før afrejse.

Ønsker du både sejltur på Bangkoks floder og cykeltur i Bangkok, så afgår den ekstra bookede tur på dag 3.

På afgangene d. 1. februar og 14. februar er der en ekstra overnatning på lufthavnshotel i Bangkok inden hjemrejse. Der rejses hjem på en morgenafgang fra Bangkok med ankomst samme dag i Danmark.

Bemærk at der på afgangen d. 19. december er inkluderet en obligatorisk nytårsmiddag på Koh Kood Beach Resort.

På afgangen den 11. april flyver du direkte mellem København og Bangkok uden mellemlanding.

Bemærk at chaufføren på transporter fra A til B, normalt taler et meget begrænset engelsk.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Du er på egen hånd det meste af rejsen. Dog har vi sørget for delt transport imellem lokationerne, og turene foregår i grupper.

Næste: 01-02-2025
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Kamera
  • Solcreme
  • Solhat
  • Insektspray
  • Badetøj

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Afrejselufthavn 2-3 voksne Barn (2-11)
Udsolgt Afrejsedato19.12.24 - 03.01.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

19. dec.: København-Dubai: 14:20-23:45 20. dec.: Dubai-Bangkok: 03:05-12:05 3. jan.: Bangkok-Dubai: 03:30-07:15 3. jan.: Dubai-København: 08:30-12:30 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen24.995,- Barn (2-11)17.995,-
Udsolgt Afrejsedato05.01.25 - 20.01.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

5. jan.: København - Dubai: 14:20 - 23:45 6. jan.: Dubai - Bangkok: 03:05 - 12:05 20. jan: Bangkok - Dubai 02:00 - 06:00 20. jan.: Dubai - København: 08:30 - 12:30 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen19.495,- Barn (2-11)14.995,-
Udsolgt Afrejsedato17.01.25 - 01.02.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

17. jan.: København - Dubai: 14:20 - 23:45 18. jan.: Dubai - Bangkok 03:50 - 12:55 1. feb.: Bangkok - Dubai 02:00 - 06:00 1. feb.: Dubai - København 08:30 - 12:30 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen18.495,- Barn (2-11)13.995,-
Få pladser Afrejsedato01.02.25 - 16.02.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

1. feb.: København - Istanbul: 17:55 - 23:15 2. feb.: Istanbul - Bangkok: 01:55 - 15:20 16. feb.: Bangkok - Istanbul: 06:25 - 13:20 16. feb.: Istanbul - København: 15:40 - 17:05 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen18.995,- Barn (2-11)14.495,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato07.02.25 - 22.02.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

7. feb.: København - Dubai: 14:20 - 23:45 8. feb.: Dubai - Bangkok: 03:05 - 12:05 22. feb.: Bangkok - Dubai: 02:00 - 06:00 22. feb.: Dubai - København: 08:30 - 12:30 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen19.995,- Barn (2-11)14.995,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato14.02.25 - 01.03.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

14. feb.: København - Istanbul: 10:50 - 16:10 14. feb.: Istanbul - Bangkok: 20:10 - 09:20 (15. feb.) 1. mar.: Bangkok - Istanbul: 06:20 - 13:40 1. mar.: Istanbul - København: 15:35 - 17:10 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen18.995,- Barn (2-11)14.495,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato11.04.25 - 26.04.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

11. apr.: København-Bangkok: 14:25-06:00 (12. apr.) 26. apr.: Bangkok-København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen20.495,- Barn (2-11)15.995,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Bangkok t/r - inkl. check in bagage og håndbagage
  • Overnatninger på hele rejsen i Thailand
  • Morgenmad på hele rejsen i Thailand
  • Frokost på dag 5
  • Aftensmad på dag 3, 5 og 6
  • Transfer ved ankomst i Bangkok lufthavn til hotel i Bangkok
  • Transfer fra hotel i Bangkok til Sai Yok / River Kwai tur
  • Transfer fra Sai Yok / River Kwai tur til Ayutthaya
  • Transfer fra Ayutthaya til Koh Chang
  • Transfer fra Koh Chang til Koh Kood
  • Transfer fra Koh Kood til Bangkoks lufthavn ved hjemrejse
  • Tuk-Tuk-tur med street food i Bangkok
  • Cykeltur i Bangkok eller Sejltur på Bangkoks floder, afhængig af dit valg
  • Sejltur med frokost på floden ved Sai Yok
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Afrejsegaranti
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Nationalpark fee (ca. 300 THB), som betales ved ankomst til Sai Yok.
  • Enkeltværelsestillæg
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Transporter der ikke er nævnt i programmet
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Aarhus eller Aalborg for 1.495 kr. pr person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads.

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år. Prisen varierer pr. afgang: fra 13.995 kr.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år - Prisen på alle afgange: 2.995 kr.

Enkeltværelsestillæg på alle afgange: 8.995 kr.

Bemærk at der maksimalt kan være to voksne og et barn i alderen 0-11 år pr. værelse.

Bemærk at der maksimalt kan være tre voksne pr. værelse. Dog er der kun plads til to voksne pr. værelse hos Krits Rafthouse flydende bungalow i Sai Yok, så her kan det blive nødvendigt at dele sig op.

Bemærk at familieværelser / værelser med plads til fire eller fem rejsende kun kan bookes på nogle af overnatningsstederne, og det afhænger af pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Nanna Juul Andreasen, Sign-up team

Nanna Juul Andreasen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Maja Hermann Pedersen, rejsekonsulent i Sign-up

Maja Hermann Pedersen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Til top