15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.995,-
FRA 17.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fordele ved oplevelsesrejser - fast pris og afrejsedato

Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.

Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen og sørget for transport fra A til B på rejsen.

Oplevelser
Spændende ture på destinationen i mindre grupper, men også en masse frihed til oplevelser på egen hånd.

Vi har lavet en tur til dig, der elsker kombinationen af by og strandliv krydret med lidt eventyr. Du starter med at besøge pulserende Bangkok, hvor du kan udforske livet langs floden Chao Phraya, shoppe og nyde fantastisk thai streetfood. Dit hotel ligger godt i Silom-området - ikke langt fra Chinatown, Lumpini Park og floden. Du oplever naturen i junglen ved Sai Yok National Park, inden du kan nyde godt af en af de skønneste øer, Thailand kan byde på i sommermånederne, Koh Samui. Her er vejret helt generelt tørrere end på de mange andre thailandske øer i disse måneder.

Glæd dig til:
  • Unikke og spændende ture i Bangkok
  • Glamping i Sai Yok Nationalpark
  • Oplevelser i junglen i Sai Yok National Park
  • Afslapning og smukke strande på Koh Samui


Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt. Den europæiske sommerperiode er helt generelt vådsæson i Thailand, men på trods af det er det et oplagt tidspunkt at besøge Koh Samui, som er en af de øer i Thailand, der oplever mindst nedbør i denne periode.
Vær forberedt på nogle hurtige eftermiddags- eller aftenbyger og nyd godt af den frodige natur, som regnen bringer med sig, samt roen ved færre turister.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang fra København
Du rejser i dag fra København mod Bangkok.
2. dag: Ankomst Bangkok
Bangkok byder dig velkommen med duftene og lydene, som er ikoniske for storbyen. Hent din bagage og fortsæt til ankomsthallen, hvor din chauffør står klar til at tage dig med til dit hotel i Silom-området. Hotellet har en rooftop pool, hvor du kan snuppe et dyp efter din lange rejse. De omkringliggende gader byder på masser af butikker og restauranter, hvor du kan finde dit første lækre thailandske måltid. Du bor tæt på Jysk Rejsebureaus servicecenter, hvor du kan få god og opdateret lokal information om Bangkok. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.
3. dag: Tuk-tuk tur i "Old Town" og Chinatown
Brug den første del af dagen på at gå på opdagelse i Bangkok. Du kommer nemt og billigt omkring med byens Sky Train, som løber på skinner over en stor del af byen. Ud på eftermiddagen bliver du hentet med tuk-tuk på dit hotel, og herfra går det afsted gennem Bangkoks farverige kvarterer. På din tur kommer du forbi flere templer som det ikoniske Golden Mount og det enorme Wat Arun, hvorfra der er en smuk udsigt til Grand Palace. Herefter er det blevet tid til at smage på nogle af byens mange smagfulde specialiteter og snacks før du kommer til den berømte Khao San Road, hvor musikken spiller og gadekøkkenerne får gaden til at dufte helt fortryllende. Tuk-tuk turen afsluttes ved det berømte døgnåbne blomstermarked, og du ser hvor de velduftende blomsterkranse og meget mere kommer fra hver dag. Efter turen bliver du kørt retur til dit hotel, fyldt op af indtryk ra den livlige hovedstad. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.(M)
4. dag: Sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok
Du har hjemmerfra valgt en af følgende ture: Sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok. Begge ture starter efter morgenmaden og varer ca. 3-4 timer, så du har eftermiddagen og aftenen fri til at opleve mere af Bangkok på egen hånd. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.(M)
Sejltur på Bangkoks floder
Efter morgenmaden skal du mødes med din guide, der vil følge dig ned til floden, hvorfra du boarder en "longtail" båd. Det er dejligt at nyde den friske brise fra floden, mens du sejler ned ad Chao Phraya - hovedfloden i Bangkok. Du kan nyde Bangkoks skyline, inden båden drejer ned ad de små bifloder kaldet "klongs". Du sejler forbi lokale træhuse bygget på pæle, hvor vasketøjet blafrer i vinden, der spilles thaimusik på radioen og dagligdagslivet leves. Første stop er Wat Khun Chan-templet, inden turen fortsætter til Artist Village med gamle træbroer, en gammel barber, vintage plakater og en fredfyldt stemning. Her kan du også fodre den hellige catfish og begejstres af synet, når hundredevis af fisk kommer til overfladen. På Chao Phraya floden sejler du tilbage mod to af de store sightseeingsteder i Bangkok - The Grand Palace og Temple of Emerald Buddha. Din tur ender ved templerne, hvor du eventuelt kan tage ind og se Bangkoks store, berømte templer, udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
Cykeltur i Bangkok
I dag skal du ud på en aktiv tur rundt i Bangkok. Efter morgenmaden starter din tur i Sukhumvit-området, hvorfra du på cykel oplever storbyens mange ansigter. Du bliver blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown”, igennem Khlong Toey-markedet og slumkvarterer og slutter af med en sjov udfordring af balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng, der også kaldes ”Bangkoks lunger”. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne. Efter du - og din cykel - har krydset floden i langbåd, cykler du rundt på smalle cementstier, der er bygget på pæle i klongerne og udgør et omfattende stisystem. Her er højhusene erstattet med palmer og trafikstøjen med fuglesang – en helt anden side af Bangkok end den, de fleste rejsende oplever. Din tur ender ved Sukhumvit-området, og du har eftermiddagen og aftenen til at udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
5. dag: På eventyr til Sai Yok National Park
I dag forlader du Bangkok og tager på et kort eventyr i junglen, hvor du skal bo to nætter på 2 unikke overnatningssteder omgivet af naturens lyde, fuglefløjt og ro. Turen til Sai Yok Nationalpark tager cirka fire timer. Sai Yok er en del af et enormt, vildt skovområde på omkring 18.000 km2 med 19 fredede områder i både Myanmar og Thailand. Den bjergrige region er dækket af skov og bambus, og langs floden vokser mange majestætiske teaktræer. Her lever vilde elefanter, aber og hjorte, og måske gemmer der sig endda et par vilde tigre dybt inde i junglen. Ved ankomst til nationalparken bliver du budt velkommen af familien, der driver de flydende bungalows og den flydende restaurant. Du skal betale 300 baht i gebyr til parken ved ankomst. Din frokost bliver serveret på en flydende tømmerflåde, der trækkes af en longtailbåd. Her kan du nyde et veltilberedt måltid omgivet af junglens lyde, inden du måske bliver fristet til et dyp i floden. Aftenen kan nydes med et slag kort eller en god bog i en hængekøje, inden det er tid til at krybe til køjs. Overnatning på Krits Rafthouse flydende bungalow (kun med fan).(M,F,A)
6. dag: Sai Yok Nationalpark
Efter en dejlig morgenmad er det tid til en afslappende tur ned ad floden med longtailbåd. Naturen, du cruiser langs, er helt uberørt, og stilheden brydes kun af fuglefløjt og abernes slagsmål om frugterne i junglen. Efter ca. en time ankommer du til Hintok River Camp, hvor du skal overnatte. Resten af dagen kan du slappe af, bade i floden eller tage på nogle spændende udflugter. Prøv f.eks. at zipline fra trætop til trætop eller hvad med en tur i kayak på Kwai-floden? Nogle udflugter skal bookes på forhånd. Hør nærmere om de udflugter, som kan vælges, når du besøger Jysk servicecenter i Bangkok nogle dage forinden. Du kan også forkæle dig selv med et dyp i Hintok River Camps naturlige pools, der køler godt i varmen. Om aftenen er der lækker BBQ-middag på Hintok River Camp. Overnatning på Hintok River Camp i Superior Safari telt.(M,A)
7. dag: Fra Sai Yok National Park til Koh Samui
Når du har fået lidt morgenmad er der afgang mod Koh Samui. Du kører retur mod lufthavnen i Bangkok (ca. 4 timers kørsel), hvor du tjekker ind til din indenrigsflyvning. Efter ankomst til det skønne strandparadis bliver du hentet i lufthavnen og kørt en kort tur til dit resort, hvor du skal bo de næste 7 nætter. På Koh Samui kan du rigtig opleve ø-livet med sand under fødderne og lyden af bølgebrus i ørene. Overnatning på Bandara Resort & Spa i DLX værelse eller tilsvarende. (M)
8-13. dag: Koh Samui
Du har en hel uge til at komme ned i gear og virkelig nyde alt, hvad paradisøen Koh Samui har at byde på. Øen er en af de allerbedste i Thailand at besøge i sommermånederne, da her generelt falder mindre nedbør end i resten af landet på denne årstid. Du kan dog godt forvente et eftermiddagsskyl, som typisk er kort og forfriskende. Temperaturerne er varme og øen er frodig og grøn. Koh Samui er kendt for at være meget familievenlig med oplevelser for alle aldre. Her finder du dejlige sandstrande, gode restauranter, shopping og masser af aktiviteter både om dagen og om aftenen. Benyt dig f.eks. af en af øens mange eksklusive spafaciliteter eller tag afsted på en snorkletur ud for kysten. Overnatning på Bandara Resort & Spa i DLX værelse eller tilsvarende. (M)
14. dag: Rejsen i Thailand er slut og hjemrejsen påbegyndes
Din rejse lakker mod enden, og det er tid til at vende næsen mod Danmark. Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen på Koh Samui, hvorfra du flyver hjem til Danmark via Bangkok.(M)
15. dag: Ankomst København
Du lander i dag i København – hjemme igen med batterierne opladet på ny og en masse oplevelser rigere.

Overnatninger

3 overnatninger i Bangkok på hotel Grand Sathorn, deluxe værelse
1 overnatning i Sai Yok på Krits Raft House, flydende bungalow
1 overnatning ved River Kwai på Hintok River Camp, Superior Safari telt
7 overnatninger på Bandara Samui Resort & Spa, DLX værelse eller tilsvarende

Alle overnatninger er på mellemklassehoteller / resorts. Dog er Krits Raft House noget mere basic, men hyggeligt og veldrevet af den lokale ejer.


Bemærkninger

Valg af sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok skal senest træffes 60 dage før afrejse.

Bemærk at ønsker du både sejltur på Bangkoks floder og cykeltur i Bangkok, så afgår den ekstra bookede tur på dag 3.

Bemærk at chaufføren på transporter fra A til B normalt taler et meget begrænset engelsk.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Du er på egen hånd det meste af rejsen. Dog har vi sørget for at transport imellem lokationerne, og turene foregår i mindre grupper.

Næste: 30-06-2025
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Kamera
  • Solcreme
  • Solhat
  • Insektspray
  • Badetøj
  • Sommertøj

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Afrejselufthavn 2-3 voksne Barn (2-11)
Ledige pladser Afrejsedato30.06.25 - 14.07.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

30. jun. 25: København - Bangkok: 14:25-06:00 (1. jul. 25) 6. jul. 25: Bangkok - Koh Samui: 14:40-15:45 13. jul. 25: Koh Samui - Bangkok: 21:10-22:25 14. jul. 25: Bangkok - København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen22.995,- Barn (2-11)17.495,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato05.07.25 - 19.07.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

5. jul. 25: København - Bangkok: 14:25-06:00 (6. jul. 25) 11. jul. 25: Bangkok - Koh Samui: 14:40-15:45 18. jul. 25: Koh Samui - Bangkok: 21:10-22:25 19. jul. 25: Bangkok - København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen24.995,- Barn (2-11)18.995,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato10.07.25 - 24.07.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

10. jul. 25: København - Bangkok: 14:25-06:00 (11. jul. 25) 16. jul. 25: Bangkok - Koh Samui: 14:40-15:45 23. jul. 25: Koh Samui - Bangkok: 21:10-22:25 24. jul. 25: Bangkok - København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen25.995,- Barn (2-11)19.995,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato19.07.25 - 02.08.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

19. jul. 25: København - Bangkok: 14:25-06:00 (20. jul. 25) 25. jul. 25: Bangkok - Koh Samui: 14:40-15:45 1. aug. 25: Koh Samui - Bangkok: 21:10-22:25 2. aug. 25: Bangkok - København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen25.995,- Barn (2-11)19.995,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato26.07.25 - 09.08.25 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

26. jul. 25: København - Bangkok: 14:25-06:00 (27. jul. 25) 1. aug. 25: Bangkok - Koh Samui: 14:40-15:45 8. aug. 25: Koh Samui - Bangkok: 21:10-22:25 9. aug. 25: Bangkok - København: 01:20-07:40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen25.995,- Barn (2-11)19.995,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse København - Bangkok (direkte) og Koh Samui - København - inkl. check-in bagage og håndbagage
  • Overnatninger på hele rejsen i Thailand
  • Morgenmad på hele rejsen i Thailand
  • Frokost på dag 5
  • Aftensmad på dag 3, 5 og 6
  • Transfer ved ankomst i Bangkok lufthavn til hotel i Bangkok
  • Transfer fra hotel i Bangkok til Sai Yok-tur
  • Transfer fra Sai Yok-tur til Bangkok lufthavn
  • Flyrejse til Koh Samui
  • Transfer fra lufthavn til hotel på Koh Samui og tilbage igen ved hjemrejse
  • Tuk-tuk tur med street food i Bangkok old town
  • Cykeltur i Bangkok eller sejltur på Bangkoks floder, afhængig af dit valg
  • Sejltur med frokost på floden ved Sai Yok
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr pr. mdr.
  • Afrejsegaranti
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Nationalpark fee (ca. 300 THB), som betales ved ankomst til Sai Yok
  • Enkeltværelsestillæg
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Transporter, der ikke er nævnt i programmet
  • Ekstra dagstur i Bangkok
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Aarhus eller Aalborg for 1.495 kr pr person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads.

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år. Prisen varierer pr. afgang: fra 17.495 kr.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år. Prisen på alle afgange: 3.995 kr.

Enkeltværelsestillæg på alle afgange: 9.495 kr.

Bemærk at der maksimalt kan være tre voksne pr. værelse.

Bemærk at familieværelser / værelser med plads til fire eller fem rejsende kun kan bookes på nogle af overnatningsstederne, og det afhænger af pladssituationen.

Ønsker du både sejltur på Bangkoks floder og cykeltur i Bangkok så er tillægsprisen: 325 kr pr. person.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Nanna Juul Andreasen, Sign-up team

Nanna Juul Andreasen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Maja Hermann Pedersen, rejsekonsulent i Sign-up

Maja Hermann Pedersen

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Til top