Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Tonga. Du kan få skræddersyet din rejse til Tonga helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Tonga.

Viser 3 oplevelser

Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr på Vanuatu

Stillehavets perler: Vanuatu, Tonga & Fiji

Stå på toppen af en aktiv vulkan, svøm blandt enorme pukkelhvaler, oplev fremmede stammekulturer og nyd roen på en bounty-ø fra din hængekøje. Det er nogle af de highlights, der venter dig på denne eventyrlige rejse til Stillehavet.
Læs mere
17 dage
MAJ - OKTOBER
fra 48.995,-
Snorkel med pukkelhvaler på Tonga fra juli-oktober

Ø-hop på Tonga

Tag på unikt ø-hop til ø-grupperne Tongatapu, Ha'apai og Vava'u, hvor der venter smukke bounty-strande, fantastisk dykning, afslappet stillehavsstemning, kajakture, en utrolig imødekommende lokalbefolkning og mulighed for at snorkle med pukkelhvaler.
Læs mere
15 dage
MAJ - OKTOBER
fra 38.195,-

Langturssejlads

Ønsker du også at rejse på en helt unik måde, så kan du blive gast på et skib. Som gast lærer du en masse om sejlads. Rejsen vil føre dig til steder, hvor det stort set er umuligt for almindelige rejsende at komme. Du vil undervejs besøge eksotiske tropeøer, møde fremmede kulturer og drage på ekspeditioner ind i det uopdagede. Gaster er både erfarne søulke og uerfarne landkrabber.
Læs mere
2-12 måneder
fra 145,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Tonga

Få info og fakta om Tonga lige her!
weather

Vejret i Tonga

Tongas øer har et tropisk klima året rundt, hvilket afspejler deres placering i passatvindzonen i det sydlige Stillehavsområde. Regnsæsonen varer fra november til april, mens den tørre sæson strækker sig fra maj til oktober.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Den bedste tid at besøge Tonga er fra juli til oktober, hvor vejret er mest behageligt. I denne periode kommer pukkelhvalerne til øgruppen for at parre sig, føde og die deres unger.

Rejs til Tonga: Et paradis i Stillehavet

Vil du opleve et autentisk paradis langt væk fra turiststrømmen? Så er Tonga måske dit næste eventyr. Tonga er en smuk øgruppe, der ligger i det sydlige Stillehav, øst for Fiji og syd for Samoa. Fald til ro på en uspoleret strand, mød den venlige polynesisk kultur, og prøv kræfter spændende aktiviteter ved og i havet. Hver ø har sin egen unikke charme og er et sandt paradis for familier, unge og andre eventyrrejsende.

Ren Robinson-stemning på Aitutakis One Foot Island

Tag på unikke ø-hop på Tonga

Tongas øer er alle helt unikke perler i Stillehavet. Og alle øerne gemmer på sine særlige oplevelser. Derfor anbefaler vi et eventyrligt ø-hop i dette lille stykke af paradis. Smukke øde strande, fantastisk dykning og snorkling, kajakture i bølgernes vuggen – her er fantastiske aktiviteter for både livsnyderen og ægte vandhunde. På din rejse til Tonga kan du f.eks. besøge Tongatapu, der er Tongas største ø. Fald til ro med en kokosnød i hånden på en hvid strand, og hvis du er heldig ser du pukkelhvalerne danse i vandet. Under havets overflade venter dig et farvestrålende koralrev. Vi anbefaler også at udforske området Ha'apai, hvor det berygtede mytteri på HMS Bounty i 1789 fandt sted.



Grisene lever et godt liv på Cook-øerne

Svøm med de imponerende pukkelhvaler

En af de mest unikke oplevelser i Tonga er at svømme med pukkelhvaler. Fra juli til oktober migrerer de imponerende dyr hele vejen fra Antarktis til de varme, krystalklare vande omkring Tonga for at yngle. Forestil dig at snorkle side om side med de majestætiske skabninger og opleve deres skønhed på nært hold. Er du ikke til snorkling eller dykning, kan du også se hvalerne fra stranden eller ombord på en båd. Om aftenen kan du lytte til havets bølger, som slår ind mod kysten, mens du beundrer en flot solnedgang.


Svøm med de fantastiske pukkelhvaler ved Aitutaki

Udforsk Tongas natur til fods

Både svømning, snorkling, kajakture og dykning er populære vandaktiviteter på Tonga. Men vi anbefaler også, at du udforsker nogle af øernes forskellige aktiviteter til lands. Tonga byder nemlig på spændende kultur, en imødekommende lokalbefolkning og ikke mindst frodige landskaber. For eksempel kan du på østkysten af Tongatapu besøge den mystiske Anahulu-grotte. Det er en unik kalkstenshule, hvor du kan tage en forfriskende dukkert i en ferskvandssø. På øen ‘Eua kan du vandre i tropisk regnskov. Nyd også et hvil ved et af de smukke udkigsposter ved vandrestierne, mens du spejder ud over uspoleret landskab og det azurblå hav.




Lær om Atius rige fugleliv med 'fuglemanden', George

Mærk følelsen af “Tonga time”

Vil du gerne dykke et spadestik dybere ned i Tongas unikke ånd? Hver dag kan du beundre de lokale, imens de fletter kurve og tapaklæder af morbærbark. Alt sker i et lavt tempo, og du kommer hurtigt ned i gear – selv kalder de lokale det for “Tonga time”. På din rejse til Tonga bør du heller ikke misse en af de farverige danse- og musikfestivaler eller traditionelle ceremonier og højtider. De festlige oplevelser er en fantastisk måde at lære mere om tongansk kultur. Smag alt fra friskfanget fisk til tropiske frugter. Sæt også tænderne i lokale råvarer som rodfrugten taro, der har en sød og nøddeagtig smag.


Palmeflet og store smil på Atiu
faq

Hvor ligger Tonga?

Tonga er et land i Oceanien, som ligger i det sydlige Stillehav, øst for Fiji og syd for Samoa.

Hvor stor er Tonga?

Tonga består af 176 øer, hvoraf 36 er beboede. Hovedø-grupperne er 'Eua, Ha'apai, Niuas, Tongatapu og Vava'u.

Hvornår er det bedste at rejse til Tonga?

Generelt er den bedste tid at besøge Tonga fra maj til oktober. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer.

Hvad betyder Tonga?

Tonga betyder syd på flere af de polynesiske sprog

Hvilket sprog snakker man i Tonga?

I Tonga snakkes engelsk og tongan.

Hvilke destinationer kan man kombinere Tonga med?

Rejser du til Tonga er det oplagt at kombinere rejsen med et stop i et eller flere andre lande. Du kan bl.a. besøge Singapore, Japan, Australien, New Zealand, USA og Canada. Tonga kan også kombineres med andre stillehavsøer - f.eks. Fiji og Vanuatu.

Indret din rejse til Tonga, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Stillehavs-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyr vi en rejse til Tonga for dig.


Til top