Af Anders Kristoffersen
Tidspunkt for rejse
2022
Vietnam er et land fyldt med smuk natur og en både rig, men også trist kulturarv. Jeg vidste, at dette ville være det perfekte rejsemål for mit næste eventyr. Jeg blev blæst bagover af, hvor fantastisk et land det er, men det var også her, jeg virkelig lærte at omfavne kaos og acceptere, at ting sjældent går helt efter planen.
Landsbyliv udenfor Hanoi
Min rejse startede med et besøg i en lille landsby udenfor Hanoi. Vi var en gruppe afsted sammen på det, der bliver kaldt ’The Green Farm Experience’. Jeg havde ikke de store forventninger, men her oplevede jeg, hvordan landsbyboerne lever deres daglige liv. Vores guide var fantastisk, og hun gjorde en dyd ud af, at alle havde det godt. Om morgenen besøgte vi familiens lille mark, hvor vi høstede forskellige grøntsager til aftensmaden og hørte fortællinger om livet under Vietnamkrigen.
Senere hoppede vi på nogle cykler og besøgte en pagoda og fik en lang snak med en munk efter en dejlig frokost, de havde lavet til os. Jeg besøgte også en skoleklasse: en stor flok krudtugler, men skønne, unge børn. Om aftenen, efter vi selv havde lavet vores aftensmad, tog vi ned i byen og spillede volleyball med nogle af de lokale kvinder. De jordede os for at sige det mildt – en af dem havde tidligere spillet på Vietnams kvindelandshold i volleyball.
Fantastisk mad i Hanoi
Efter to dage på landet tog jeg til Hanoi for at opleve byen. Der sker noget overalt, og det er et fantastisk sted at tage billeder, hvis man har den interesse ligesom mig. Byen er levende med lyde af tutten fra scootere og snak fra vietnamesere. De travle gader er fyldt med gadehandlere, der sælger lækker lokal mad. Derudover er det ekstremt billigt, og du finder fantastisk mad overalt. Vælg det hul i væggen med masser af lokale - så går du helt sikkert ikke forkert, når du vælger en restaurant.
Se CNNs liste over de 50 bedste streetfoods i Asien her.
Afsted til Halong Bay
Fyldt med oplevelser fra Hanoi tog jeg videre til Halong Bay. Her gik min tur en smule skævt… Jeg havde ellers booket et fint cruise, men om morgenen kunne jeg konstatere, at ingen kom for at hente mig på hotellet. Heldigvis havde jeg en god dialog med den guide, som havde solgt mig turen. Hun fik fat i selskabet og gav dem et møgfald, og så var jeg ellers på vej i en anden bus.
Halong Bay-bugten er kendt for sin smukke natur og de tusinder af kalkstensøer, der dækker landskabet. En vild oplevelse, og jeg fik endda nogle venner at opleve det hele med på turen. Vi besøgte grotter, sejlede i kajak, svømmede i det meget salte vand og fik alt godt fra havet at spise.
Nye venner på Cat Ba Island
Efter to dage på vandet endte jeg på Cat Ba Island med mine nye venner. Vi var ret sikre på, der ikke var lagt planer for os næste morgen, så vi tog i byen og gav den gas! Fantastisk bytur. Jeg var færdig næste morgen og havde kun lige sat mig med min morgenmad, da en af mine nye venner kom lige så smadret hen til mig og sagde, at de ventede på os nedenunder. Vi skulle på trek… med tømmermænd!
Vi kom alle afsted og på trods af tømmermændene, så var det en fantastisk vandretur op ad det lille bjerg. Mine nye venner og udsigten gjorde det til en helt unik oplevelse. Turen tilbage til Hanoi med tømmermænd var dog en anelse hård ved mig. På trods af nogle kaotiske øjeblikke var det en uforglemmelig oplevelse.
Kejserpaladset i Hue
Fra Hanoi tog jeg en natbus helt ned til Hue, som er en tur på 14 timer. Det var faktisk ikke så slemt, selvom vi var godt klemt sammen. Jeg brugte en dag på at besøge det gamle kejserpalads i Hue. Det er større, end man lige tror, og der er masser af velbevarede bygninger. Det var også i Hue, jeg fandt den mest fantastiske kaffebar, ’tan’ – det er en af de mest unikke kaffeoplevelser, jeg nogensinde har prøvet.
Easy Rider over Hai Van-passet
Efter en dag i Hue tog jeg en motorcykeltur over Hai Van-passet til Hoi An. Turen tog hele dagen, og det var en fantastisk måde at se landskabet på. Du kan vælge selv at køre eller være ’easyrider’, hvor du sidder bag på. Denne gang valgte jeg at være easyrider for at kunne nå at knipse så mange billeder som muligt undervejs. På vejen så vi et vandfald, fik noget godt mad fra havet; fisk og skaldyr, og så udsigten til begge sider af passet. Min bagdel var meget øm efter seks timer på motorcylel, da vi ankom til Hoi An…
Lanternerne i Hoi An
I Hoi An boede jeg på det mest fantastiske lille hostel - ’Okra Hostel’ - i udkanten af byen. Der er ikke plads til mange mennesker, så det er ligesom at bo sammen med en lille familie. Tre dage om ugen holder de også familiemiddag, som de kalder det, hvor de, som har lyst, laver mad og spiser sammen. Det giver noget ekstra, når man møder andre, der rejser på samme måde og kan dele erfaringer og tips med hinanden.
Hoi An er kendt for sine lanterner, der er flotte at kigge på, men som specielt om aftenen giver en fantastisk atmosfære, når de er tændt. Hoi An er også et sted, hvor du virkelig kan få opfyldt dine kulinariske drømme. Byen er fyldt med specielle madsteder, og hvis du gerne vil lære mere om mad, så er der rigtig mange steder, hvor du selv kan prøve kræfter med at lære at lave vietnamesisk mad.
Moderne Ho Chi Minh
Til sidst afsluttede jeg min tur med et besøg i Ho Chi Minh City, der stadigvæk er kendt som Saigon blandt mange. Det er en meget moderne by i modsætning til den mere klassiske by Hanoi. I Ho Chi Minh brugte jeg først og fremmest min tid på krigsmuseet for at lære om Vietnamkrigen. Det er et museum, hvor der ikke bliver langt fingre i mellem, og ingen billeder er censureret. Du bliver præsenteret for alle krigens grusomheder.
Karaoke ved Mekongdeltaet
Inden jeg forlod Vietnam, tog jeg også en lille smuttur ud til Mekongdeltaet. Normalt tager jeg ikke på guidede ture, men jeg var presset på tid, så jeg gjorde en undtagelse denne gang. Det var ikke nogen succes, men på turen tilbage med resten af gruppen i bussen, opstod der spontan karaoke, hvor de forskellige nationaliteter bidrog med en sang fra hver deres land.
Alt i alt var min tur til Vietnam en fantastisk oplevelse. Landet er fyldt med smuk natur og en både frygtelig og rig kulturarv. Jeg endte med at bruge 16 dage i Vietnam, men kunne sagtens have brugt mange flere, da landet er så enormt, og der er så utrolig meget at se.
Find inspiration til din rejse til Vietnam her.
Anders er fotograf og var i 2022-2023 på fire månedes backpacking i Sydøstasien, hvor han rejste gennem både Nepal, Singapore, Bali, Cambodja, Vietnam og Thailand. Turen var planlagt i samarbejde med Jysk Rejsebureau, og du kan læse om Anders’ oplevelser her:
Nepal: 14 dage med kultur, trek og kaos
Singapore: En visuel og gastronomisk oplevelse
Bali, Indonesien: Klassisk backpacking og venner for livet
Cambodja: Udforskning af templer og en mørk fortid
Thailand: Storby, trek og bountystrande