17 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 49.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse stiger du ombord på ikke mindre end to legendariske togrejser i Australien, nemlig The Indian Pacific, der tager dig fra Sydney til Adelaide, og ikke mindst The Ghan, der tager dig fra Adelaide, ind gennem Australiens røde hjerte og op til Darwin.

Første stop er den pulserende og skønne storby Sydney, som næsten er et must på enhver rejse til landet. Sydney er en nem by at færdes i som turist, da de fleste seværdigheder ligger indenfor gåafstand og fra dit centrale hotel er der ikke langt til hverken Operahuset, Harbour Bridge eller Sydneys botaniske have.

Allerede efter de første fire dage, starter dit togeventyr i Australien. Her stiger du ombord på The Indian Pacific, der, i luksuriøse omgivelser, tager dig fra Sydney, i staten New South Wales, til Adelaide, hovedstad i staten South Australia. Turen tager ca. 24 timer og undervejs vil der være stop ved Broken Hill, hvor der også er en udflugt inkluderet. Din første togrejse i Australien slutter i Adelaide, hvor du har to nætter på et centralt hotel, samt en todagestur til underskønne Kangaroo Island inkluderet. Her får du mulighed for at opleve nogle af Australiens mest ikoniske dyr i det fri, mens du nyder den spektakulære natur på tæt hold.

Fra Adelaide går turen nordpå, når du stiger ombord på The Ghan, den legendariske togrejse i Australien, der kører tværs op gennem det enorme land, fra Adelaide til Darwin. På denne togrejse overnatter du to gange i din egen kabine, og undervejs får du virkelig oplevet det meget varierende landskab i denne del af Australien. Fra det frodige syd til den røde, tørre outback. Efter to nætters togtur ender du i Darwin, hvor du, som kronen på værket, kommer ud i Kakadu Nationalpark og oplever naturen og dyrelivet helt heroppe, i toppen af Australien.

Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her

Bedste rejseperiode

Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at du kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor du skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse og flyrejse
I dag stiger du ombord på dit fly til Australien. Alt efter hvilket selskab og hvilken flyforbindelse vi finder til dig, er du fremme om 24-30 timer. Da du desuden flyver med urets retning, vil du lande i Australien to dage senere. Det er bestemt også en mulighed at lave et stopover på udrejsen, hvor du kan strække benene og opleve en af de mange, spændende storbyer i f.eks. Asien, inden du flyver videre. Tal med din rejsekonsulent om de mange muligheder.
2. dag: Ankomst til Sydney
I dag ankommer du til Sydney efter en lang flyrejse til den anden side af kloden. Efter du har hentet din bagage, kan du stille og roligt tage ind til dit hotel, i centrum af byen, og enten begive dig ud på sightseeing med det samme, eller slappe af på dit hotelværelse. Resten af dagen er på egen hånd.
3.-5. dag: Sydney på egen hånd
De næste tre, hele dage er på egen hånd i fantastiske Sydney, så du kan bruge tiden her på lige hvad du har lyst til. Og du kommer ikke til at kede dig. Byen rummer et væld af seværdigheder og oplevelser, lige fra det obligatoriske Sydney Opera House og Harbour Bridge, til en gåtur i The Rocks eller ved Potts Point. Du kan også tage bussen helt ud til Bondi Beach, og begive dig ud på Coastal Walk, mellem Bondi og Coogee, eller blot slentre en tur ved havnen, med en god kop kaffe i hånden. Mulighederne er rigtig mange!
6. dag: Afrejse med Indian Pacific
Det er på tide at tage afsked med dejlige Sydney, for i dag begiver du dig ud på første del af dét, som er hovedingrediensen på denne tur til Australien: at rejse med tog! Din første togoplevelse er med Indian Pacific, på strækningen fra Sydney til Adelaide. Hele Indian Pacific ruten strækker sig faktisk hele vejen fra Sydney i øst, til Perth i vest og turen er over 4300 km lang. Selve toget er over 700 meter langt, og der skal hele to lokomotiver til at trække de ca. 30 vogne der skal køre strækningen. Det er et imponerende syn! Toget afgår fra Sydney ved 15-tiden om eftermiddagen, og når du er kommet på plads i din kabine, kan du udforske toget og nyde en kop kaffe eller te i restauranten. I selvsamme restaurant vil din treretters middag blive serveret senere, og efterfølgende kan du runde aftenen af med lidt hygge i loungen, eller blot trække dig tilbage til din kabine og nyde en stille aften. (A)
7. dag: Ankomst til Adelaide
Rul gardinet op og start din dag med et kig ud på den smukke, australske natur, som du kører igennem. Nyd en dejlig morgenmad i Queen Adelaide Restauranten og gør dig herefter klar til at komme på en kort 'off train udflugt', når toget stopper i den lille by, Broken Hill, i det allervestligste af staten New South Wales. Broken Hill er en mineby og området har nogle af verdens største forekomster af zink, bly og sølv. Du har mulighed for at vælge én af to udflugter på dette stop. Efter turen, fortsætter din togrejse til Adelaide, hvor der er ankomst ca. kl. 15.00. Når du, efter ankomst, har fundet frem til dit hotel i byen, er resten af dagen i Adelaide på egen hånd. Du kan evt bruge tiden på at tage en tur ned til Rundle Mall, hvor der både forretninger og restauranter, så du kan opleve lidt af Adelaide, inden der er afgang på nye eventyr i morgen. (M, F)
8. dag: Tur til Kangaroo Island
Det er tidligt op denne morgen, da du i dag drager sydpå, på en guidet todagestur til Kangaroo Island. Her får du mulighed for at opleve både fantastisk smuk natur og ikke mindst det imponerende dyreliv som Australien kan tilbyde. Kangaroo Island er et paradis for natur- og dyreelskere og på turen vil du komme forbi Seal Bay, hvor du kan se søløver ligge og sole sig på den smukke strand, Remarkable Rocks og Flinders Chase Nationalpark. Turen inkluderer afhentning på dit hotel, transport til/fra Kangaroo Island og tilbage til dit hotel i Adelaide, samt frokost på første dag. Du overnatter på Sorrento's på Kangaroo Island. (F)
9. dag: Fra Kangaroo Island til Adelaide
Dagen fortsætter rundt på Kangaroo Island til bl.a. guided tur på Emu Ridge Eucalyptus Distillery og Clifford’s Honey Farm, vingård med vinsmagning på False Cape Wines. Efter endnu en skøn dag, sætter du i dag kursen tilbage mod Adelaide, hvor du afleveres på dit hotel. (M,F)
10. dag: Afgang med The Ghan
I dag stiger du igen ombord på en af de helt store togrejser i verden, nemlig den legendariske The Ghan, som skal tage dig fra Adelaide til Alice Springs. Den komplette tur med The Ghan går hele vejen fra Adelaide til Darwin, men mange vælger at stå af halvvejs, som på denne tur, for at komme ud og opleve den unikke outback udenfor Alice Springs. Turen afgår ved middagstid, og når først du er kommet på plads i din kabine, kan du bevæge dig ned mod Queen Adelaide Restaurant, hvor du kan indtage din frokost til synet af det smukke, australske landskab, der suser forbi. Nyd din eftermiddag i din kabine, med en god bog eller slap af med lidt god musik, mens du oplever Flinders Ranges forsvinde i horisonten. Og når det bliver tid til eftermiddagste, kan du socialisere med de andre passagerer i Loungen. Din tre retters aftensmenu serveres i Queen Adelaide Restauranten, og skulle der være energi til mere, kan du danne nye venskaber i Loungen, eller fortrække til din kabine, og få en god nats søvnm så du er klar til næste dags oplevelser. (F,A)
11. dag: The Ghan og kort stop i Alice Springs
På din rejse med legendariske The Ghan, gøres der et kort - og vel nærmest obligatorisk - stop i den mest afsidesliggende by i hele Australien, Alice Springs. Du har et par timer her, hvor du får mulighed for at se de vigtigste seværdigheder i byen. Efter stoppet i Alice Springs fortsætter du videre mod Darwin. (M),(F),(A)
12. dag: Ankomst til Darwin
Hen på den tidlige aften ankommer du med The Ghan til Darwin. Herefter finder du selv ind til dit centralt beliggende hotel. Resten af aftenen er på egen hånd. (M),(F)
13. dag: Darwin på egen hånd
Du har i dag mulighed for at opleve Darwin i dit helt eget tempo. Og selvom Darwins størrelse ikke ligefrem kan måle sig med storbyer som Sydney, så har byen faktisk utrolig meget at byde på. Byen bugner af hyggelige gadecaféer, moderne museer og gallerier, der udstiller regionens farverige og smukke, aborigine kunstværker. Derudover kan du besøge Mindil Beach Sunset Market, lære om de flyvende lægers historie på Royal Flying Doctor Service Tourist Facility, eller tage en gåtur langs Darwins havnefront. (M)
14. dag: På tur til Kakadu Nationalpark
I dag skal du på tur til ét af de helt store trækplastre i det nordligste Australien, nemlig Kakadu Nationalpark. Parken alene er knap halvt så stor som Danmark og her vil du kunne opleve tusind år gamle aboriginal klippemalerier; smuk natur og et rigt dyreliv og hen på eftermiddagen tager du på et Yellow Water Billlabong Cruise, hvor du får mulighed for at se saltvandskrokodiller. Det er desuden muligt at komme på en 50 minutters flyvetur over området, så du rigtigt kan få en idé om, hvor stort det er. Denne er dog ikke inkluderet i rejsens pris. Din overnatning er på et hotel i den lille by midt ude i Kakadu, Jabiru. (M),(F),(A)
15. dag: Tilbage til Darwin
Efter en god nats søvn er det atter på tide at tage på opdagelse i Kakadu Nationalpark. Efter dagens program begiver du dig sammen med gruppen tilbage til Darwin, hvor du ankommer omkring aftensmadstid. Du finder selv tilbage til dit hotel. (F)
16. dag: Hjemrejse fra Darwin
Det er på tide at sige 'på gensyn' til fantastiske Australien og sætte kursen mod Danmark. (M)
17. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer atter til Danmark efter en skøn rejse til Australien.

Overnatninger

4 overnatninger på The Ultimo Hotel i Sydney
1 overnatning på Indian Pacific på Gold Service i Twin Cabin
3 overnatninger på Majestic Minima Hotel i Adelaide
1 overnatning på Kangaroo Island Seafront Hotel på Kangaroo Island
2 overnatninger på The Ghan på Gold service iTwin Cabin
3 overnatninger på Argus Hotel i Darwin
1 overnatning på Mercure Kakadu Hotel i Kakadu Nationalpark

Bemærkninger

Vær venligst opmærksom på, at turen til Kakadu Nationalpark kræver en fornuftig fysik.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen arrangeres som en individuel rejse, men der vil undervejs være ture, hvor du vil blive del af en gruppe med andre, internationale rejsende. Begge ture er med engelsktalende guide.

Hele året

Pakkeliste

  • Bøger
  • Evt. kikkert
  • Insektspray
  • Evt. guidebog
  • Varmt tøj til kølige aftener

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse Danmark - Sydney // Darwin - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Togbillet med Indian Pacific, Sydney til Adelaide (1 overnatning) i Gold Twin Cabin, inkl. forplejning.
  • Guidet tur dagstur til Kangaroo Island
  • Togbillet med The Ghan, fra Adelaide til Darwin (2 overnatninger) i Gold Twin Cabin med forplejning.
  • 2 dages tur til Kakadu Nationalpark med engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top