Australiens smukke østkyst står højt på ønskelisten hos mange. Det er ikke uden grund. Her er sol, vand og varme og alle muligheder for sjov og ballade kombineret med smuk natur.
Uanset om du vil dykke på verdens største koralrev, lære at surfe, sejle blandt de smukkeste øer sammen med en masse andre unge fra hele verden, køre i 4WD på verdens største sandø, bo på en ægte outbackfarm eller bare nyde solen og vandet, er den australske østkyst det rette sted!
Vi har sammensat en rejse, der skaber rammerne for et fantastisk backpacker-eventyr i det store land Down Under - indholdet er op til dig.
Turen begynder med fire overnatninger på et centralt beliggende hostel i Sydney. Dermed får du en blød start på rejsen rundt i Australien, og på et hostel er der altid gode muligheder for at møde andre backpackere, hvoraf mange højst sandsynligt også planlægger at rejse nordpå langs østkysten. Brug dagene til at udforske fantastiske Sydney - Australiens største by og find dig til rette med de australske termer og “The Aussie Way”.
Resten af turen tur står i frihedens tegn. Med et buspas fra Sydney til Cairns kan du selv bestemme tempoet - tilføj så mange stop og brug så lang tid du vil de enkelte steder.
Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her
Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at du kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor du skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Sydney. Undervejs vil der være mellemlanding, og det er muligt at gøre stop undervejs. Snak med jeres rejsekonsulent om mulighederne.
2. dag: Ankomst til Sydney
Efter ankomst i Sydney tager du til dit hostel i centrum. Sydney er hovedstad i New South Wales - og Australiens største by. Her bor mere end 4 millioner mennesker, og byen er en fortryllende og fantastisk oplevelse.
Operahuset er naturligvis en stor oplevelse for de fleste, som besøger Sydney og er et absolut “must see”. Tag på en guidet rundtur herinde og høre om opførelsen af dette arkitektoniske mirakel. I samme område ligger Harbour Bridge. Her fortæller et lille museum om opførelsen af broen, og man kan tage de 200 trappetrin til toppen og kigge ind over byen. For de eventyrlystne kan broen bestiges. Ved siden af Operahuset ligger Botanisk Have, hvor ivrige motionister løber eller cykler dagen lang. Lav en madpakke og nyd frokosten herfra i skyggen af et træ med udsigt over havnen, operahuset og broen. Det er helt fantastisk.
3.-5. dag: På opdagelse i Sydney
Du har de næste dage på egen hånd i fantastiske Sydney. Du kan leje en cykel, gå eller tage lokalbus rundt til Sydneys mange attraktioner og hyggelige forstæder.
6.-?. dag: Sydney - Cairns
I dag kan du vælge at starte dit eventyr op langs østkysten med dit buspas eller forlænge dit ophold i Sydney - du bestemmer. Med dit buspas i hånden kan du gøre stops i de fleste byer langs den australske østkyst. Du bestemmer selv hvor længe du vil opholde dig hvert sted, du skal blot huske at bestille en plads på den næste bus i god tid.
Dit buspas er gyldigt i 90 dage og australske visum er gyldigt i op til 90 dage, så du har masser af tid til at udforske Australien. Du har mulighed for, at tage flyet tilbage til Danmark eller lave stop i Asien.