8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne korte og indholdsrige rejse får du en to-dages tur med trekking på Den Kinesiske Mur med overnatning i homestay. På vejen tilbage til Beijing stopper du ved Det Olympiske Stadion og Artzone 798, som byder på funky, anderledes og moderne kunst.
Beijings vartegn, Den Forbudte By, besøger du med en guide, der giver dig et godt indblik i Kinas kejserlige historie i det kæmpestore tempelkompleks. Du har også tid til at opleve det bedste, Beijing har at byde på. Udforsk byens gader og stræder i de gamle og traditionelle hutong-kvarterer, eller besøg nogle af byens andre højdepunkter som Himlens Tempel eller Sommerpaladset.

Få information og fakta om Kina her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Kina her

Bedste rejseperiode

Bedste rejsetidspunkt er forår og efterår. Klimaet i området omkring Beijing er meget koldt om vinteren, december til og med februar, hvor temperaturen ofte kan være på minus 10 -15 grader.

I højsommeren fra juni til august ligger temperaturen på 30-35 graders varme, og der kan falde en del nedbør.

Dagsprogram

Fold program ud
1. Dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Kinas hovedstad Beijing, hvor du ankommer næste dag.
2. Dag: Ankomst Beijing
Ved ankomst til Beijing bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit centralt beliggende hotel. Resten af dagen er til fri disposition i Beijing. Ankomstdagen kan du måske bruge på en aftentur til Beijings lange gågade, Wangfujing Street, og Wangfujing Food Street Market eller tage forbi det arkitektoniske mesterværk, Beijings Operahus, der også kaldes The Egg. (M)
3. Dag: Den Forbudte By og Tiananmen Square
Efter morgenmaden tager du bussen eller metroen til Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads, som er en af verdens største pladser. Her finder du både det kinesiske parlament, Folkets Store Hal, Nationalmuseet, formand Maos mausoleum og Monumentet for Folkets Helte, der ærer den kommunistiske revolutions faldne helte. Du har tid til at opleve den berømte plads på egen hånd, inden du fortsætter til Den Forbudte By. Her har vi sørget for entrébilletter til det tidligere kejserpalads, som husede 24 kejsere gennem Ming- og Qing-dynastierne fra år 1420 til 1912. De fleste bruger 3-4 timer i Den Forbudte By, hvor du kan opleve kejsertidens storhed i Kina. Herefter har du resten af dagen til at udforske mere af Beijing på egen hånd. (M)
4. Dag: Beijing - Trekking på Den Kinesiske Mur - Bei Gou Village homestay
Om morgenen er der afgang med offentlig bus sammen med din guide. Det tager cirka 1 1/2 time at køre nordpå til dit udgangspunkt for turen. Guiden taler engelsk, hvilket få kinesere gør, så benyt lejligheden til at lære og få indsigt i Kina. Efter busturen ankommer du til Mutianyu-sektionen af Den Kinesiske Mur, hvor muren bugter sig gennem det smukke, grønne og bakkede landskab. Du skal på en vandretur i et par timer på en mindre bid af den næsten 22.000 km lange mur. Turen på muren er meget varieret og byder på både lige strækninger og stejle op- og nedture, mens du vandrer fra vagttårn til vagttårn. Der vil være tid til at spise frokost (ikke inkluderet) undervejs på turen. Efter nogle aktive, spændende og naturskønne timer på muren går du ned mod landsbyen Bei Gou, hvor du skal overnatte. Her bliver du privat indkvarteret hos en kinesisk værtsfamilie. Du kan slappe af, nyde en kold øl og måske hjælpe til med madlavningen, hvis du har lyst. Om aftenen spiser du et simpelt, lokalt måltid sammen med din værtsfamilie og får et lille indblik i livet på landet i Kina. (M,A)
5. Dag: Retur til Beijing med oplevelser på vejen dertil
Dagen starter med en skøn kinesisk morgenmad i dit homestay. Med maven fyldt er det tid til at vende snuden mod Beijing igen. Du bliver hentet på dit homestay og har privat transport retur til Beijing, med mulighed for to spændende stop på vejen. Første stop er en kort pause ved den olympiske park fra 2008, hvor højdepunktet er nationalstadionet Bird’s Nest. Et lidt længere stop er ved Art Zone 798, en klynge af tidligere militærfabrikker, der nu danner rammerne for moderne kinesisk kunst. Stedet giver en god kontrast til det historiske Beijing, som ofte fylder meget, når man udforsker byen. Ud over gallerierne rummer området mange urbane skulpturer spredt rundt i området. Der er tid til, at du kan nyde en god frokost (ikke inkluderet) på en af de mange caféer ved Art Zone 798, før turen går mod dit hotel i Beijing. (M)
6. Dag: Beijing på egen hånd
Du har hele dagen i Beijing, hvor der er rig mulighed for at udforske byen på egen hånd. Byen gemmer på andre store kulturskatte end Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By. Oplev Tiantan, Himmelens Tempel Park, der er Kinas største og smukkeste tempelkompleks. Den omkringliggende park er en oase for byens borgere, der kommer for at lave tai chi, spille brætspil eller bare slappe af og nyde roen midt i storbyen. Har du ikke fået nok af templer og parker, giver Jingshan Park den bedste udsigt over Beijing og Den Forbudte By, mens et besøg i Lama Templet viser, at tibetansk buddhisme også er til stede i byen. Er du til markeder og shopping, er der også rig mulighed for dette i Beijing. En cykeltur i de gamle, traditionelle hutonger (små gader og gyder med familiehuse bygget op om en atriumgård) er en skøn oplevelse, der giver et andet indblik end de store historiske seværdigheder i Beijing (M)
7. Dag: Afrejse fra Beijing
Efter en spændende og oplevelsesrig uge i Beijing går turen hjemad. Du tager selv en taxa til lufthavnen. Tidspunktet afhænger af hvornår dit fly afgår. Husk at Beijing har to internationale lufthavne, når du booker din taxa. Dette kan dit hotel sørge for dig. Synes du tiden i Kina har været for kort, så vil det være oplagt at fortsætte rejsen i Kina. Se vores andre spændende rejseforslag til Kina her på siden. (M)
8. Dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet du rejser med.

Overnatninger

4 overnatninger i Beijing på budget/mellemklasse hotel - Chongwenmen Hotel - Standard værelse
1 overnatning i Bei Gou Village homestay ved Den Kinesiske Mur - Simpel inkvartering

De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til budget eller standardklasse hoteller og luksusresorts.

Bemærkninger

Det er muligt at tilkøbe ture og oplevelser på rejsen, der ikke indgår i rejseforslaget.

Dette er et forslag til en kort og oplevelsesrig rejse til Kina. Synes du tiden i Kina er for kort, så vil det være oplagt at fortsætte rejsen i Kina. Se vores andre spændende rejseforslag til Kina her på siden.

Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

April, maj, september og oktober

Pakkeliste

  • Mindre vandre / tur rygsæk
  • Gode sko til gåture og vandring
  • Praktisk tøj til både køligt, lunt og varmt vejr
  • Kamera
  • Guidebog
  • Lær at bruge et "Translate" program - Det kan være en god hjælp på rejsen

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Beijing t/r - Danmark, inkl check in bagage
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfers ifølge program
  • 2-dages tur til Muren med engelsktalende guide og homestay
  • Entrébillet til Den Forbudte By
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Drikkevarer
  • Ture og udflugter der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge til guider

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top