Bestil dine flybilletter til New Zealand igennem Jysk Rejsebureau og få en masse viden og erfaringer med i købet. Vores kreative og berejste rejsekonsulenter sidder klar til at videregive deres rejseerfaringer med rejser i og omkring New Zealand. De kan arrangere din rejse så flybilletter, ture og overnatninger kommer til at passe med din drømmerejse.
Rejsekonsulenterne kan desuden hjælpe med det, der har betydning for en god rejse, såsom minimering af transporttid og gode forbindelser, flyselskabernes alliancer, stop-over muligheder, børnerabatter, siddepladser i flyet og meget mere.
Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her
Rejsekonsulenterne kan desuden hjælpe med det, der har betydning for en god rejse, såsom minimering af transporttid og gode forbindelser, flyselskabernes alliancer, stop-over muligheder, børnerabatter, siddepladser i flyet og meget mere.
Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her
Bedste rejseperiode
New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november - april.
Dagsprogram
1.-2. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod New Zealand. Pga. tidsforskellen ankommer du først til New Zealand dag 3. Undervejs vil der være mellemlanding, og det er muligt at gøre stop undervejs. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.
3. dag: Ankomst til New Zealand
Du ankommer til Auckland, hvor du finder til dit hostel. Du har to overnatninger.
4. dag: Auckland
Dagen er til rådighed til at udforske Auckland. Tag en tur ned til den hyggelige marina eller hop på en havnerundfart. Der er masser at give sig til i byen.
5.-? dag: Rundrejse på egen hånd
Fra i dag er tiden din egen og du kan påbegynde din rundrejse i New Zealand. Her er par forslag til, hvad rejsen måske kunne indeholde:
Nord for Auckland finder ligger Bay of Islands. Dette smukke område er kendt for sine mange solskinstimer og dejlige strande. Der laves forskellige bådture i området, hvor du bliver sejlet rundt for at opleve nogle af de 144 øer, som området består af. Der er både mulighed for at se delfiner og hvaler på turene.
Et af højdepunkterne i Rotorua er at tage ud og opleve et traditionelt Maori show med tilhørende 'Hangi' middag og de termiske områder. Hvor end man befinder sig, er der tegn på geotermisk aktivitet i undergrunden. Byen er berømt og berygtet for dens stank af svovl, der hænger i luften.
Wellington har mange indbydende restauranter og cafeer samt museer. Besøg f.eks. Te Papa, som er New Zealands interessante nationalmuseum. Det er også muligt at komme på en guidet tur i parlamentsbygningerne.
Abel Tasman National Park er New Zealands mindste - men måske smukkeste - nationalpark. Tag evt. på telttur i parken og prøv kræfter med nogle af de mange vandreture. Kajakture er også et af de store højdepunkter her.
Kaikoura er sydøens hvalhovedstad. Byen er berømt for sine fastboende kaskelothvaler, der året rundt kan spottes ud for kysten. Tag med på en cirka 2 ½ times hvalsafari. I farvandet ud for kysten er der et enestående marineliv så rigt på næringsstoffer, at det tiltrækker nogle af de mest fantastiske skabninger på vores planet. Blandt andet de gigantiske og meget imponerende hvalhajer, der kan blive helt op til 20 meter lange! I løbet af sejlturen kan du desuden være heldig at se Dusky delfiner, de sjældne Hector delfiner, pelssæler og en bred variation af havfugle inklusiv den kongelige albatros.
Den new zealandske vestkyst er barsk med utrolig smuk og oftest har du udsigt til det frådende hav på den ene side og de bregnebeklædte klipper på den anden side. Den new zealandske vestkyst er det vådeste sted i New Zealand. Nogle steder falder der op til 8 meter regn. Fox & Franz Josef gletsjerne er ganske usædvanlig idet en del af ismassive faktisk befinder sig i regnskoven. Tag på en vandretur og kom tæt på gletsjeren. Det er også muligt at flyve op i helikopter for at lande på gletsjeren.
Queenstown ligger smukt placeret imellem bjergkæden 'The Remarkables' ned til Lake Wakatipu. Det er en by for alle aldre og sjæle. Byen har en hyggelig havnepromenade og et hav af forskellige restauranter, caféer og kasinoer samt en masse butikker inden for et forholdsvist lille område. Som sagt henvender denne by sig også til alle, der elsker et adrenalinrush. Her kan man bungy jumpe, hangglide, paraglide, rafte og prøve at sejle i jetboat. Lidt uden for byen ved Glenorchy, findes nogle af de steder, hvor Ringenes Herre blev optaget. En ridetur i de billedskønne omgivelser kan også anbefales.
Overnatninger
2 overnatninger på hostel i Auckland