21 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 29.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne eventyrrejse byder på masser af fantastiske trekking-oplevelser i Peru og Bolivia: 4-dages Salkantay og Machu Picchu trek, dagstrek til Rainbow Mountain og 2-dages trekking på Isla del Sol (bolivianske side af Lake Titicaca). Fra Lake Titicaca går turen til La Paz, hvor du kan cykle mountainbike af verdens farligste landevej eller shoppe på de lokale heksemarkeder. Fra La Paz flyver du videre til Uyuni, hvor der venter dig et af verdens smukkeste overland-eventyr, nemlig den tre dage lange rejse i 4wd fra Uyuni i Bolivia til San Pedro de Atacama i Chile via saltørkenen, imponerende højplateaulandskaber, sneklædte vulkaner, flamingoer og lamaer, mudderbade og meget mere. Nyd et par dage i den charmerende by San Pedro de Atacama, inden du rejser til Chiles hovedstad, Santiago de Chile. Rejsen kan bl.a. forlænges med et ophold i Maipo Valley, hvor der er rig mulighed for at smage på Chiles fantastiske vine, i mens du hopper fra vingård til vingård.

Dette er et rejseforslag, og turen kan udvides med flere dage og stop i Peru, Bolivia og Chile:
  • Dagstur til Den Hellige Dal
  • Overnat på en klippeside på Skylodge Adventure Suites
  • Udforsk Amazonas i enten Peru eller Bolivia
  • Se de enorme kondorer svæve over Colca Canyon
  • Flyv over de gådefulde Nazca-linjer
  • Tag på opdagelse i Bolivias sølvminer ved Potosí
  • Trekking i Patagonien
  • Nyd den hyggelige stemning i byen Sucre
...og meget mere - book et uforpligtende møde med en af vores Sydamerika eksperter

Få information og fakta om Peru her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Peru her
Få information og fakta om Bolivia her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Bolivia her
Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Chile her

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres hele året. Men når du rejser i bjergrige lande, skal du være forberedt på at vejret er meget omskifteligt. Det klareste vejr i bjergene er i tørtiden fra maj - september og regntiden er fra januar - maj.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Peru, hvor du, afhængigt af det valgte flyselskab, lander næste morgen.
2. dag: Ankomst til Cuzco
I dag ankommer du til Cuzco, som er smukt beliggende i Andesbjergene i ca. 3.400 meters højde. På en klar dag er indflyvningen til Cuzco helt fantastisk. I Cuzco bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hostel.
3. dag: På eventyr i og omkring Cuzco
Du har hele dagen på egen hånd til at opleve Cuzco. Ved Plaza de Armas, Cuzcos hyggelige torv som omgives af imponerende kirker fra kolonitiden, er der altid liv og aktivitet. Her finder I mange restauranter, caféer og souvenirbutikker. Du kan også nyde en smoothie på byens marked, hvor du kan opleve de lokale handle. Omkring Cuzco finder du gode vandre- og cykelruter til små landsbyer, ruiner og markeder. (M)
4. dag: Rainbow Mountain
I dag skal du på trekkingtur til de fantastiske farvekontraster ved Rainbow Mountain. Turen starter tidligt om morgenen med en køretur på et par timer. Herefter fortsætter du til fods med guiden og de andre i gruppen. Efter et par timer i den fantastiske natur går turen tilbage til Cuzco, hvor du ankommer om eftermiddagen. (M,F) Sidst eftermiddagen er der informationsmøde om trekket til Salkantay og Machu Picchu, hvor du kan få svar på de sidste spørgsmål du måtte have, inden du skal afsted i morgen.
5. dag: Cuzco (3.350m) - Marcoccasa (Start på Salkantay trekket) - Soraypampa - (3.850m)
Du bliver afhentet tidligt om morgenen på dit hostel i Cuzco og kører med gruppen til Marcoccasa, som er startsted for trekket. Dagens vandretur til Soraypampa er ca. 19 km. Den første strækning er relativ let og en god opvarmning til de næste par dages trekking. Der vil være fantastiske udsigter over Salkantay (6.267m) og Humantay (5.900m) bjergene, som er blandt de højeste i Cordillera Vilcanota bjergkæden. Frokosten nydes i de smukke omgivelser, og der er tid til at slappe lidt af, inden du sammen med din gruppe vandrer det sidste stykke op til lejrstedet for natten i byen Soraypampa. (F,A) Trekkingtid: ca. 6-7 timer Sværhedsgrad: Let - moderat
6. dag: Soraypampa - (3.850m) - Salkantay passet (4.650m) - Chaullay (2.950m)
Nyd morgenmaden med udsigt til det smukke landskab og sneklædte bjerge. Herfra går turen til Salkantay bjergpasset i 4.630 meters højde, en hård 4 timers opstigning. Luften er tynd i disse højder, men udsigten over bjergene er fantastisk. Fra passet går ruten ned igen til Huayracpampa, hvor det er tid til frokost. Efter frokosten venter der ca. 3 timers vandring til lejren i Chaullay. (M,F,A) Trekkingtid: 9 timer Sværhedsgrad: Moderat - hård
7. dag: Chaullay (2.950m) - Llactapata (2.650m) - Agua Calientes (2.010m)
Du kan glæde dig til endnu en smuk dag i Andesbjergene. Fra Chaullay bliver gruppen kørt i bil videre til Lucmabamba (2.000m). Her fortsætter vi på inca-sti til det arkæologiske-site, Llactapata. Herfra fortsætter du til togstation Hydroelectrica og videre med tog til Aguas Calientes. Her overnatter du på guesthouse, ikke langt fra Machu Picchu. Der er mulighed for at tage en svømmetur i byens termiske bade, som gør godt efter flere dages vandring i Andesbjergene. (M,F,A) Trekkingtid: 6 timer. Sværhedsgrad: Let - Moderat
8. dag: Agua Calientes (2.010m) - Machu Picchu (2.430m) - Cuzco (3.350m)
I dag venter vandreturens helt store højdepunkt; Machu Picchu. Ruinen ligger så godt skjult dybt inde mellem bjergene, at spanierne aldrig fandt den, da de kom hertil. Machu Picchu forblev derfor en velbevaret hemmelighed indtil starten af 1900-tallet. Du vil blive vist rundt af en engelsktalende guide i den storslåede ruinby, der er udnævnt som et verdens syv nye vidundere. Du kan besøge det smukke Måne tempel eller bestige Wayna Picchu (entre ikke inkluderet). Wayna Picchu er 2.720 meter højt og ligger 360 meter højere end Machu Picchu ruinerne. Herfra får du en storslået panoramaudsigt over hele ruinområdet og Machu Picchu. Turen derop tager ca. 1 time, men det er en hård tur af små stejle trin, og du skal være i god form for at nå toppen. Der må kun komme et begrænset antal besøgende derop om dagen, så hvis du kunne tænke dig denne mulighed, skal du reservere en plads og betale for det hjemmefra, samtidig med din reservation af denne tur. Bemærk, at turen kan blive aflyst i regnsæsonen, hvis ruten bliver for glat. Fra Machu Picchu tager du bussen ned til byen Aguas Calientes, der ligger for foden af bjerget. Her kan du spise frokost eller shoppe på markedet ved togstationen. Om eftermiddagen går turen med tog til Ollantaytambo og derfra med bus videre til dit hostel i Cuzco. (M)
9. dag: Afslapning i Cuzco og natbus til Copacabana
Du kan nyde dagen på egen hånd i Cuzco, inden du om aftenen hopper på en natbus til Copacabana (M)
10. dag: Copacabana til Isla del Sol, Lake Titicaca
Du ankommer med bussen om formiddagen til Copacabana og fortsætter i båd til Isla del Sol, en smuk og mindre turistet ø på Titicaca-søen. Her bor du på et lille hyggeligt guesthouse på øen og kan frit udforske øen på hånd. (A)
11. dag: På opdagelse på Isla del Sol, Lake Titicaca
Titicaca-søen ligger i Andesbjergene, 3812 meter over havet, hvilket gør den til en af jordklodens højest beliggende søer. Titicaca-søen er ca. 190 kilometer lang, 80 kilometer bred på det bredeste sted og har en maksimumdybde på 284 meter. Der er 36 øer i Titicaca-søen, som alle havde en stor betydning for inkaerne. Du bor på en af de mest betydningsfulde, Isla del Sol, som inkaerne mente var fødested for selve solen. Derfor finder du masser af inka-stier og inka-ruiner rundt på øen. Du har hele dagen til at udforske Isla del Sol. (M,F)
12. dag: Lake Titicaca til La Paz
I dag går turen tilbage til fastlandet med færge og derfra videre med bus til Bolivias karakteristiske hovedstad, La Paz. Efter du er tjekket ind på dit hostel, kan du frit udforske byen. (M)
13. dag: På opdagelse i La Paz
Du har dagen til rådighed på egen hånd. La Paz er verdens højest beliggende hovedstad. Byens centrum befinder sig i en kløft i 3.600 meters højde og er præget af bygninger fra den spanske kolonitid. Her finder du mange hyggelige og stejle brostensbelagte gader samt hyggelige butikker og restauranter. Bydelen El Alto ligger på toppen af kløften i over 4000 meters højde. Herfra er der en betagende udsigt over byen og de omgivende snedækkede bjergtoppe. Du kan også besøge et af byens heksemarkeder, f.eks. Mercado de las Brujas, hvor du kan købe makabre ting som tørrede frøer og lamafostre, men også mere traditionelle ting som farvestrålende tæpper. Du finder også en masse spændende dagsture til f.eks. Tiwanaku-ruiner eller en mountainbike tur ad Dødens Landevej (El Camino de la Muerte). (M)
14. dag: La Paz til Salar de Uyuni
Du bliver afhentet om morgenen og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til Uyuni. Du bliver hentet i lufthavnen og påbegynder din rejse fra Uyuni i Bolivia til San Pedro de Atacama i Chile. Rejsen foretages i 4wd (firehjulstrækker) sammen med en lille gruppe, chauffør og engelsktalende guide. I sætter samme kursen mod saltørknen. Bolivias saltørken er den største i verden på over 10.000 km2. Det enorme flade og hvide landskab giver sammen med den blå himmel en fantastisk kontrast, og du kan tage de flotteste billeder herude. På vejen derud besøger du den lille by Colchani, hvor du lærer om udvinding af saltet fra ørkenen. Du kører også forbi et salthotel, som navnet antyder, kun er bygget af salt! Frokosten nydes på Isla de los Pescado eller Isla Incahuasi, hvor du kan opleve kæmpekaktusser på op til 12 meter. Fra Saltørkenen sætter gruppen kursen mod jeres lodge. Husk varmt tøj, da der bliver koldt om natten. Turen til saltørkenen Salar de Uyuni og Bolivias golde højslette foregår i mellem 3.600-5.000 meters højde. Så det er vigtigt, at du er godt akklimatiseret, inden du tager på turen. Når du allerede har trekket i Andesbjergene, har du fået den bedste ”opvarmning” du kan få. Men vær altid opmærksom på højdesygesymptomer. (M,F,A)
15. dag: Eduardo Avaroa N.P, Siloli-ørkenen og Red Lagoon
Overlands-eventyret fortsætter i dag til Eduardo Avaroa N.P, hvor der er mulighed for at nyde udsigten over den aktive vulkan, Volcán Ollagüe. Herfra fortsætter rejsen til den højeste og tørreste ørken i verden, Siloli i 4.550 meters højde. Her kan du se den flotte lava-formation, Árbol de Piedra, der forestiller et træ midt i det golde ørkenlandskab. Rejsen fortsætter via smukke laguner, som f.eks. Cañapa, Hedionda, Honda og Chiarkota. Her kan du være heldig at møde op til tre forskellige arter af flamingoer. Sidste stop er ved Cueva Del Diablo (djævlegrotten) og Galaxies Cavern. Fyldt med oplevelser ankommer du med gruppen til lodgen. (M,F,A)
16. dag: Solar de Manaña geyser basin, Laguna Colorada, Laguna Verde og San Pedro
Tidligt næste morgen går turen videre mod Sol de Mañana gejseren i 5.000 meters højde. Der er meget termisk aktivitet i området, og du kan se kogende vand, boblende mudder og gas komme op af jorden. Du har mulighed for at tage et bad i den 35 grader varme kilde. Næste stop er Dali ørkenen. Dette måneagtige landskab gav Salvador Dalí inspiration til sine billeder, og det er en utrolig surrealistisk oplevelse at køre her. Herfra kører du til Laguna Colorada, en smuk lagune som farves af røde alger og med flamingoer - en smuk kontrast til sneklædte vulkaner og blå himmel. Næste stop er Laguna Verde, som ligger for foden af Licancabur vulkanen (6.000m) på grænsen til Chile, en smuk finale på en fantastisk overlandsrejse. Her stopper turen, og efter du har krydset grænsen til Chile ved Hito Cajun, står der en bil og en chauffør klar til at tage dig det sidste stykke til San Pedro de Atacama. (M,F)
17. dag: På eventyr i og omkring San Pedro de Atacama
Du har hele dagen i den lille charmerende landsby San Pedro, som ligger midt i det nordlige Chiles tørre Atacama-ørken. I byen kan du besøge bl.a. Museo Gustavo le Paige, som omhandler Atacameño-kulturen og den smukke kolonikirke, Iglesia San Pedro. Udenfor byen finder du et fascinerende månelandskab med sandklitter og sandstensklipper, som bedst udforskes på mountainbike. Et must er at opleve solnedgang i Valle de la Luna. Atacama-ørkenen er et af de allerbedste steder på jorden at se på stjerner. Derfor finder du også nogle af verdens største og mest avancerede observatorier herude. Det er muligt at komme på tur til nogle af observatorierne. (M)
18. dag: San Pedro de Atacama til Santiago de Chile
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Calama lufthavnen, hvor du flyver til Chiles hovedstad Santiago de Chile. Her afhentes du og bliver kørt til dit hostel i hovedstanden. Du har dagen er til rådighed på egen hånd. Santiago er Chiles største by, så her er masser af museer og parker, som er et besøg værd. Læg også vejen forbi det trendy område, Bellavista og drik en kop kaffe på en af de mange caféer.
19. dag: På opdagelse i Santiago de Chile
Nyd dagen i Santiago eller tag på dagstur til Valparaíso eller på vinsmagning på en af de mange vingårde udenfor hovedstanden. (M)
20. dag: Afrejse fra Chile
Du vil blive hentet på dit hostel i Santiago de Chile og kørt til lufthavnen for at begynde din hjemrejse til Danmark. (M)
21. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af dit flyselskab.

Overnatninger

3 overnatninger på Selina Hostel i eget værelse i Cuzco
2 overnatninger i telt på Salkantay trek
1 overnatning på guesthouse i eget værelse i Aguas Calientes
1 overnatning på Selina Hostel i eget værelse i Cuzco
1 overnatning i natbus fra Cuzco til Lake Titicaca
2 overnatninger på Hostal Puerta del Sol i eget værelse på Isla del Sol (Lake Titicaca)
2 overnatninger på Selina Hostel i eget værelse i La Paz
2 overnatninger på simpel lodges i eget værelse i Saltørkenen
2 overnatninger på Eco Hostal Refugio i eget værelse i San Pedro de Atacama
2 overnatninger på Hostal Rio Amazonas i eget værelse i Sandiago de Chile

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostel til boutiquehoteller og luksuslodges med undtagelse af Saltørkenen i Bolivia.

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Vi refunderer ikke trek eller ture, som bliver påvirket eller afbrudt pga. højdesyge.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor du rejser på egen hånd. Turen til Salkantay og Machu Picchu samt 4WD turen igennem Saltørknen foregår som gruppetur med en international gruppe med engelsktalende guide. Det er muligt at lave turene som privat ture mod et tillæg.

Maj - september

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Solhat eller kasket
  • Skiundertøj
  • Vandrestøvler
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Regn- eller skalbukser
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose og egen sovepose
  • Evt. egen vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Cuzco // La Paz - Uyuni // Calama - Santiago / Santiago - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge programmet
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Trekkingtur til Rainbow Mountain med engelsktalende guide
  • 4-dages Salkantay og Machu Picchu trek inkl. transport, entré til Machu Picchu, guide, kok, campingudstyr og engelsktalende guide
  • 3-dages 4wd tur gennem Salkørkenen (start Uyuni / slut San Pedro de Atacama) med engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entré til Rainbow Mountain
  • Entré til bestigning af Wayna Picchu (valgfrit - men skal bestilles samtidig med turen, hvis du ønsker denne ekstra oplevelse)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top