Vi har sammensat en ø-hoptur, hvor du bor i skønne omgivelser på de to største øer, Mahe og Praslin. På Praslin overnatter du i en dejlig hytte, og kan hver morgen nyde morgenmaden, der serveres på din terrasse. På Mahe bor du ved den skønne strand Glacis. Vi har inkluderet en dagstur til den lille ø-perle La Digue, hvor du får udleveret en cykel og kan udforske øen i dit eget tempo. Vi kan næsten garantere, at dine skuldre er faldet helt ned, når du vender næsen hjem igen.
Få information og fakta om Seychellerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Seychellerne her
Få information og fakta om Seychellerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Seychellerne her
Bedste rejseperiode
Seychellerne er altid skøn at besøge, da både luft og vandtemperaturen er behagelig året rundt. Vejret på øerne bestemmes af de to forskellige passater, som blæser i området. Fra oktober til marts blæser nordvestpassaten og fra maj til september sydøstpassaten, der giver lidt mere vind men også det tørreste vejr. Regntiden ligger i december, januar og februar.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark
Med badetøj og solcreme i tasken er der afgang mod nogle af verdens smukkeste strande på Seychellerne. Du har typisk et eller to stop undervejs.
2. dag: Ankomst Seychellerne
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til færgen til Praslin. Nyd det smukke hav på sejlturen, der ca. tager en time. Du bliver hentet på havnen og kørt til dit skønne chalet, hvor du skal bo de næste 4 nætter. (M)
3.-5. dag: Ophold på Praslin
Under dit ophold på Praslin er der inkluderet en dagstur til La Digue, hvor du tager med færgen over og får udleveret en cykel ved ankomst. Du har hele dagen til at udforske den lille paradis-ø. Strandene her er om muligt endnu smukkere end på de øvrige øer - især Anse Source D'argents skønhed er verdensberømt. Aftal med din rejsekonsulent hvilken dag det passer dig at få booket turen. På Praslin kan du besøge nationalparken Valle de Mai, som er en fin lille udflugt - parken er blandt andet kendt for at have verdens eneste palme med tvillingekokosnødder. Vi anbefaler du lejer en cykel og tager på tur til Anse Lazio som er endnu en af øernes billedskønne strande. Kysten du bor på - Cote D'or - er hyggelig med mange små restauranter, så en slentretur herind er også oplagt.(M)
6. dag: Tilbage til Mahe
Du bliver hentet på dit hotel og skal med færgen tilbage til Mahe, hvor du skal bo de næste nætter ved Glacis stranden på det skønne hotel Bliss. Forsøg at planlægge rejsen så du er her en onsdag og kan nyde det lokale marked på Beau Vallon stranden.
Overnatning på hotel(M)
7.-9. dag: Ophold på Mahe
Nyd den skønne strand og tag på tur på havet med snorkelmaske eller dykkerudstyr. Du kan også tage bussen til Victoria, Seychellernes hovedstad, og se de hyggelige små markeder eller vi kan tilbyde billeje så du i eget tempo kan udforske Mahe.
Overnatning på hotel(M)
10. dag: Afrejse fra Mahe
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvor du skal vinke farvel til paradis.
11. dag: Ankomst Danmark
Du lander i Danmark efter et smut til paradis
Overnatninger
4 overnatninger på Les Villas D'or i villa med separat soveværelse på Praslin
4 overnatninger på Hotel Bliss i garden view værelse - værelsestype kan opgraderes til seaview mod ekstra betaling
4 overnatninger på Hotel Bliss i garden view værelse - værelsestype kan opgraderes til seaview mod ekstra betaling