Fordele ved oplevelsesrejser - fast pris og afrejsedato
Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.
Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen, og vi har sørget for transport fra A til B på rejsen.
Oplevelser
Glæd dig til spændende ture på destinationen i mindre grupper, men også en masse frihed til oplevelser på egen hånd.
Rejsen starter med nogle hyggelige dage i strandbyen Negombo. Dernæst går turen mod Løveklippen, Sigiriya. Tag udfordringen op med de 1202 trin op til det flade plateu i 180 meters højde, hvor der venter den smukkeste udsigt over junglen og skoven. Opholdet i Dambulla indeholder også en morgensafari i Minneriya National Park, hvor der vil være rig mulighed for at spotte en masse elefanter. Dernæst går turen mod Dambulla Cave Temple. Her kan du opleve mere end 80 grotter og et væld af buddhistiske statuer og også nogle få hinduistiske statuer. Stedet er på UNESCOs Verdensarvsliste, og der venter dig en stemningsfyldt og spændende oplevelse.
Derefter går turen mod den gamle hovedstad Kandy, som er smukt beliggende i højlandet. Kandy er bl.a. kendt for Buddhas tandtempel, som er et af de helligste steder for buddhister.
Fra hovedstaden går rejsen videre med tog til Ella i hjertet af det naturskønne højland, hvor du får mulighed for at komme ud i de smukke grønne teplantager.
Se frem til en stor naturoplevelse på safari i Yala National Park, hvor du kan spotte de vilde srilankanske elefanter. Hvis du er heldig kan du også ske at se leoparder, dovendyr, vildsvin og krokodiller.
Efter dage med vilde naturoplevelser, kan du nyde at slutte rejsen af med afslapning ved den dejlige strand i Mirissa på Sri Lankas sydkyst.
På denne rejse kan du se frem til:
• Smuk og frodig natur i Sri Lankas højland
• Dyreliv i Minneriya og Yala
• Dejlig strand og afslapning ved Mirissa
• Lokal kultur, historie og religion
• En skøn og imødekommende lokalbefolkning
Sri Lanka har nogle skønne strande, som kan besøges året rundt. Når det regner i den østlige del, er det normalt solrigt i den vestlige del og omvendt.
Den tørreste og bedste rejseperiode for Sri Lankas vestkyst, sydkyst og bjergland er fra december til april, mens østkysten og området med de gamle, antikke byer har sit bedste vejr fra april til september.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sri Lanka er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sri Lanka kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra København mod Sri Lanka. Flyrejsen er på gode forbindelser med kun én mellemlanding.
2. dag: Ankomst til Negombo
Ved ankomsten i lufthavnen bliver du hentet og kørt til dit hotel i byen Negombo, der er en af de større byer i Sri Lanka. Negombo ligger ved havet i den vestlige del af landet - ikke langt fra lufthavnen. Byen er kendt for sin fiskeindustri med travle fiskemarkeder og smukke strande. Området er også kendt for velsmagende seafood, som du kan spise på en af de mange restauranter i byen. Der er også rig mulighed for at gå på indkøb efter det lokale håndværk, batik og håndlavede smykker i byen.
Efter check-in på hotellet er dagen til fri disposition.
Overnatning på Goldi Sands – Standardværelse.
3. dag: Dambulla
Efter morgenmaden er der afgang mod Dambulla, køreturen tager cirka 3 timer. Efter indtjekning på hotellet og er der tid til afslapning. Sidder flyrejsen stadig i krop og hoved, har du her god mulighed for at få ladet energien op igen.
Overnatning på Tropical Life Resort – Standardværelse. (
M)
4. dag: Løveklippen Sigiriya
Du spiser morgenmad på dit hotel i Dambulla, hvorefter der venter et sted, der er på UNESCOs verdensarvsliste; nemlig Sigiriya eller løveklippen som stedet også populært kaldes. Sigiriya er navnet på resterne af en by og et palads, der har ligget på det flade tableau af den 180 meter høje klippe. Til alle sider er klippen omgivet af jungle, og der en utrolig flot udsigt fra toppen af klippen. Ved den sidste trappesats til toppen opdager man hvorfor Sigiriya kaldes løveklippen. Der er to gigantiske lovepoter på hver sin side af trappen, og oprindeligt var adgangen til toppen af klippen gennem munden på en gigantisk løve opført i sten. Eftermiddagen er til fri disposition.
Overnatning på Tropical Life Resort – Standardværelse. (
M)
5. dag: Safari i Minneriya National Park
Efter morgenmaden står den på jeepsafari i Minneriya National Park. Alt afhængigt af elefanternes bevægelser, vil safarien foregå i Minneriya / Kaudulla eller Eco Park. Minneriya National Park er det perfekte valg for naturelskere, især hvis du vil være vidne til storslået elefant-flokke. Ud over verdens største pattedyr, elefanten, huser parken også de to slags endemiske aber der altså kun findes på Sri Lanka, samt hjortearter, en masse fuglearter og krybdyr. Du vender tilbage til hotellet sen eftermiddag.
Overnatning på Tropical Life Resort – Standardværelse. (
M)
6. dag: Templer i Dambulla og videre til Kandy
Du spiser morgenmad på dit hotel i Dambulla. Dagens højdepunkt er et besøg ved huletemplerne i Dambulla. Stedet består af hele 80 forskellige huler, hvor hovedattraktionen er Rock Temple, der i øvrigt er på UNESCOs verdensarvsliste. Det huser 153 meget forskellige og smukke Buddha statuer, 4 Hindu monumenter samt 3 statuer af Sri Lankanske monarker. Efter besøget ved Rock Temple bliver du transporteret til Kandy, turen tager cirka 2 timer. Efter indtjekning på hotellet kan du slappe af resten af dagen eller udforske lidt af Kandy. Kandy har en særlig status på Sri Lanka. Byen var det singalesiske kongers sidste højsæde og det var også herfra at englænderne administrerede store te-plantager i Sri Lankas højland. Ved ankomst til Kandy og efter check-in på dit hotel, har du resten af dagen til fri disposition i Kandy, hvor du i øvrigt også kan snuppe en tur i hotellets pool, hvis du foretrækker dette fremfor at udforske Kandy.
Overnatning på Hotel Thilanka - Deluxe-værelse. (
M)
7. dag: Sri Lankas kulturelle hovedstad Kandy
Du har dagen til fri disposition, og kan opleve Kandy i dit eget tempo.
Gå rundt i Kandys gader og se, hvordan det lokale liv udspiller sig. Oplev også søen Kandy Lake, der blev anlagt af den sidste Sinhala konge i 1798. Der er også en spændende bazar, du kan gå på opdagelse i.
Du har også valgmuligheden mellem 2 forskellige aktiviteter.
Temple of the Tooth og street food
Temple of the Tooth er det mest hellige tempel på Sri Lanka, da det huser en af Buddhas tænder. Hver dag besøges templet af hundredvis af buddhister, som giver gaver og beder på dette sted. En gåtur rundt i tempelkomplekset er en stor oplevelse.
Har du lyst og overskud, arrangeres der også en aftentur rundt i Kandy, hvor du får mulighed for at smage forskellige retter fra de lokale ’street food’ køkkener. Sæt tænderne i en Kottu, hoppers og roti. Alt sammen lokale retter, som du helt sikkert vil synes om. Maden er til egenbetaling, men meget billig.
Tilkøb: Vandretur i Knuckles Mountain Range
Der er også mulighed for at tilkøbe en vandretur i Knuckles Mountain Range, med afgang om morgenen.
Overnatning på Hotel Thilanka - Deluxe-værelse. (
M)
8. dag: Med tog til Ella
Efter morgenmaden skal du med tog fra Kandy til Ella, turen tager cirka 7 timer. Under togturen kan du nyde den smukkeste udsigt og har muligheden for at tage de ikoniske billeder ud af togvinduet. Du vil blive afhentet på Ella station og kørt til hotellet. Ella er en lille by i Badulla-distriktet i Uva-provinsen, Sri Lanka. Den ligger ca. 200 kilometer øst for Colombo og ligger på en højde af 1.041 meter over havets overflade. Området har en rig biodiversitet, med talrige sorter af flora og fauna. Ella er omgivet af bakker der har skydækkede skove og teplantager. Byen har et køligere klima end de omkringliggende lavlande, på grund af dens højde.
OBS: Særlig omstændighed omkring pladssituation på tog i Sri Lanka.
Da togbilletter på Sri Lanka først sættes til salg 30 dage før togturen, kan vi ikke garantere billetter til toget. Derfor kan transporten mellem Kandy og Ella i værste fald blive erstattet med transport i bus/minibus, som stadig er en utrolig flot og seværdig køretur.
Overnatning på Hotel Onrock - Superior-værelse. (
M)
9. dag: Spændende oplevelser i Ella
Efter morgenmaden på hotellet, kan du frit vælge mellem de tre nedenstående aktiviteter eller vælge at tage på egen opdagelse i Ella.
Besøg en te-fabrik i området.
Besøg Ravana Falls.
Vandretur til Ella Rock.
Vandreture er populære i Ella på grund af klipperne, toppe og naturskønne broer, der krydser bakkelandet. Ella Rock anses for at være en fremragende vandrested i Ella med fantastisk udsigt over smukt bevoksede bjergsider. Det er en af de mere udfordrende vandreture, du kan tage fra Ella. Skoven er tæt, og landskabet er fantastisk. Toppen af klippen har en panoramaudsigt over de nærliggende smukke bakkeskråninger.
Overnatning på Hotel Onrock - Superior-værelse. (
M)
10. dag: 9 Arch Bridge & Little Adam's Peak
Efter morgenmaden skal du besøge 9 Arch Bridge & Little Adam's Peak. 9 Arch Bridge er bygget i den britiske kolonitid, beliggende næsten 1.000 meter over havets overflade og er cirka 30 meter høj. Når man står under den og ser op, er der et smukt syn af 'ni himler' gennem de ni buer. Den massive bro er bygget udelukkende af massive sten, mursten og cement uden at bruge et enkelt stykke stål. Broen blev taget i brug i 1921. Little Adam's Peak er blevet en attraktion for både lokale og udenlandske turister. Mange mennesker besøger dette sted for at beundre dets naturskønne område. Den ligger ca. 2 km fra byen Ella. Fra dette sted kan man også se Kataragama og Hambantota stranden, som ligger hundredvis af kilometer væk.
Overnatning på Hotel Onrock - Superior-værelse. (
M)
11. dag: Ella til Yala
Efter morgenmaden har du en transfer til Yala, på cirka 1,5 time. Her foregår overnatningen i et klassisk safaritelt, som ligger i et naturskønt område. Efter indtjekningen står den på afslapning.
Overnatning på Big Game Camp – Telt (uden aircondition). (
M,
A)
12. dag: Safari i Yala og videre til stranden
Du skal tidligt op denne morgen og får en pakket morgenmad med, men det er det hele værd, for du skal på jeepsafari i Yala nationalpark. Yala nationalpark er dækket af tætte lommer af jungle, søer og vandhuller. Landets næststørste nationalpark er hjemsted for leoparder, elefanter, plettede hjorte, dovendyr, vildsvin, krokodiller, slanger og meget mere. Derudover har nationalparken også et rigt fugleliv.
Når safarien er ovre, går turen mod strandbyen Mirissa. Mirissa ligger på den sydlige kyst af Sri Lanka. Det er en fiskerihavn og et af øens vigtigste steder for hval- og delfinobservationer. Sri Lankas bedste og mest fantastiske solnedgange og solopgange kan opleves på denne lille tropiske sandstrand. Det er et populært turistmål på grund af dets strand og nattelivsaktiviteter. Du tjekker ind på hotellet og har resten af dagen til at slappe af.
Overnatning på Mandara Resort - Superior Sea View. (
M,
A)
13-16. dag: Strandferie ved Mirissa
De næste dage nydes ved stranden i Mirissa. Det er tid til at fordøje de mange indtryk og oplevelser, du har fået på din tur rundt på Sri Lanka. Slap af ved hotellets pool eller på stranden. Der er også mulighed for at gå på opdagelse i byen Mirissa.
Har du lyst og mod på endnu flere oplevelser, kan det anbefales at besøge byen Galle, med sit smukke gamle fort eller tage på hvalsafari. Ud for Mirissas kyst passerer flere forskellige slags hvaler - blandt andet den allerstørste, blåhvalen!
Dine overnatninger i Mirissa er på Mandara Resort, som giver dig en skøn ramme for strandferien. Hotellet har en lækker pool og en rigtig god restaurant – og så ligger det direkte ud til de hvide sandstrande ved det Indiske Ocean.
Overnatning på Mandara Resort - Superior Sea View. (
M,
A)
17. dag: Afrejse fra Sri Lanka og ankomst Danmark
Du skal med transfer fra hotellet til lufthavnen i Colombo, hvorfra turen atter går hjem til Danmark. Skal du tidligt afsted om morgenen, så sørg for at få en pakket morgenmad med fra hotellet. Du ankommer til Danmark samme dag med skønne oplevelser og rejseminder fra Sri Lanka. (
M)
Bemærk, at man på afgangene d. 20. december & 31. januar først ankommer hjemme i Danmark tidlig formiddag dagen efter afrejse, altså den 18. dag.